|
Byen med den magiske tiltrækningskraft
Trods det konstant omskiftelige vejr og den berygtede lavthængende
tåge er San Francisco en by med en magisk tiltrækningskraft.
Byen topper hvert år hitlisten over byer, som alverdens
turister bare må besøge mindst en gang i livet.

For danskere er San Francisco en fantastisk startby og gateway
til Californien og hele det vestlige USA. Byens placering
i det centrale Californien ud til Stillehavet er et godt udgangspunkt
for ture enten op eller ned ad Highway 1 eller ud til vindistrikterne
nord og øst for San Francisco.

San
Francisco mange ansigter
San Francisco er en af de mest liberale byer i USA med masser
af albuerum til folk, der afviger fra flertallet. Det gælder
ikke mindst de homoseksuelle, som mere eller mindre har skabt
sig deres egen by i byen i Castro-kvarteret.
De glade hippier i bydelen Haight
Ashbury med blomster i håret, som Scott McKenzie
udødeliggjorde i 1967 med sit store hit "San Francisco",
er der stadig nogle få stykke tilbage af. Du kan derfor
stadig fornemme noget af den oprindelige hippi-stemning i
Haight Street tæt ved Golden Gate Park, der er et af
San Franciscos hyggeligeste kvarterer.

Endelig sørger asiaterne og i særdeleshed kineserne
for at sætte præg på San Francisco. Byen
er bogstaveligt USA's port til Asien, og de driftige asiater
har forlængst skabt sig et solidt brohoved til USA og
vesten i San Francisco. Det mest synlige bevis er den gamle
Chinatown, der fortsat er den største Chinatown
i Nordamerika.
Klassiske oplevelser i San Francisco
Fem bud på, hvad du bare skal nå, første
gang du er i San Francisco:

Gå en tur over Golden Gate Bridge - og
nyd udsigten fra brodækket. Kniber det med tiden, må
du i det mindst køre en
tur over broen. Ellers har du ikke været San Francisco.
Mere om Golden
Gate Bridge 

Ud at køre med Cable Cars. San
Franciscos sporvogne har kørt rundt i byen siden 1873
og er en interegreret del af byens identitet. Det er tilladt
at springe på i farten, der sjældent når
over 15 km/t. Der er tre forskellige linier - billetter købes
ombord. www.sfcablecar.com


Slentre en tur i Chinatown. Oplev folkestemningen,
mens du går gennem de smalle gader. Du kan købe
alternativ medicin, spise fremragende kinesisk mad til billige
penge, og øve dig i at læse kinesiske skrifttegn.
Chinatown


Se på søløver på Pier
39. Søløverne indtog den berømte
mole i 70'erne, og de charmerende dyr har ikke været
til at drive væk siden da. I dag er de en turistattraktion
på lige fod med Chinatown og Alcatraz. www.pier39.com


Pas på dine penge på Fisherman's Wharf. Den
gamle fiskermole, hvor fiskerne førhen landede deres
fangster fra Stillehavet, er den lokalitet i USA med flest
plattenslagere. Alle prøver at slå mønt
på turisterne, der ofte er lette at lokke. Priserne
er vildt opskruede, men når det så er sagt, så
er Fisherman's Wharf også et sted med masser af folkeliv
og underholdning. Bådene til Alcatraz sejler også
herfra. Fisherman's
Wharf og Pier 39 
San
Francisco for viderekomne
Fem alternative bud på oplevelser i San Francisco:

Gå en tur i Golden Gate Park. Golden Gate
Park er sammen med Presidio tæt ved den gyldne bro over
San Francisco Bay er to af byens rekreative områder,
og her kan du for alvor fornemme San Franciscos folkesjæl
og nyde folkelivet. Læs
mere 

Slentre en tur gennem Haight og Asbury. Godt
nok er det længe siden, at folk gik rundt med blomster
i håret i det gamle hippikvarter, men du kan stadig
fornemme kvarterets alternative tilgang til verden med små
butikker og skæve eksistenser - trods husprisernes himmelflugt.
Læs vores nye portræt af Haight
Ashbury 

Castro by Night. Er dit party-gen intakt, så
snup en aftentur i Castro-kvarteret. For er der nogen, der
ved hvordan man fester hele natten, er det de homoseksuelle.
Kvarteret er mest levende om aftenen. Portræt
af Castro 

City Lights Bookstore. Jack Kerouac - bannerfører
for Beat-forfatterne - har ikke levet forgæves. City
Lights Bookstore er San Franscicos litterære centrum,
hvor du kan opstøve alternativ litteratur fra 50'erne
og 60'erne, der sjældent får hyldeplads hos de
store bogkæder. Og selvom du måske ikke er helt
hjemme i Beat-litteraturen, så tag alligevel et kig
indenfor i den spændende butik, hvor tiden næsten
har stået stille, siden nogle af de kendte forfatter-ikoner
selv kom i butikken i 50'erne og 60'erne. Skråt overfor
ligger det nyåbnede The Beat Museum. North
Beach 
 
Alcatraz, San Francisco Bay. Fængselsøen,
hvor bl.a. Al Capone sad og ruskede tremmer, er ikke ligefrem
en ukendt seværdighed. Men klippeøen med det
berygtede fængsel er mere oplagt at besøge på
dit andet eller tredje besøg i San Francisco, når
du har set alle byens klassiske seværdigheder. Sejlturen
til Alcatraz fra Pier 33 tager en time hver vej, og hertil
kommer så rundvisningen på Alcatraz. Afsæt
mindst en halv dag og reservér eventuelt dine billetter
på forhånd. Nyt
portræt af Alcatraz 
Links til San Francisco:
Only
in San Francisco 
California
Tourism 

Tre moderne filmklassikere optaget i San Francisco:

Bullet, instruktør, USA 1968. Den legendariske
biljagt gennem San Francisco's gader med Steve McQuinn bag
rattet i den velsmurte Ford Mustang er stadig en af filmhistoriens
bedste biljagter inkl. et charmerende filmkiks. Undervejs
taber McQuinn nemlig hele fem hjulkapsler i biljagten i de
stejle gader. Steve McQuinns optræden i Bullet repræsenterer
vel nok den karakterfaste skuespillers bedste rolle i hans
desværre alt for korte karriere.
Køb
Bullitt hos Laserdisken - klik her for mere information

48 timer, Walter Hill, USA 1983. Eddie Murphys
gennemsbrud som komiker står stadig som en af 80'ernes
bedste actionkomedier - ikke mindst takket være en fantastisk
velspillende Nick Nolte. Som sidegevinst er det San Francisco,
som er bagtæppe for det umage pars eskapader. Another
48 Hours når som bekendt ikke helt op på etterens
niveau.
Køb
48 timer hos Laserdisken - klik her for mere information

Pacific Heights, John Schlesinger, USA 1988.
De smukke klassiske victorianske huse i bydelen Pacific Heights
er rammen om denne gyser med Melaine Griffith og Mathew Modine,
der som nygift ægtepar lejer et værelse ud til
en psykopatisk Michael Keaton, som snart får gulvbrædderne
i det gamle hus til at knirke.
Køb
Pacific Heights hos Laserdisken - klik her for mere information

Se også vores sektion med anmeldelser af roadmovies

Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange og Shutterstock.com
|