En af de mange kunstnere, som lod sig tiltrække af Big Sur’s smukke og isolerede beliggende ved Stillehavet, var forfatteren Henry Miller, der boede i Big Sur Village fra 1944 frem til 1962. For at hylde forfatterens eftermæle efter hans død i 1980, etablerede en af hans gode venner, Emil White, et lille museum, så eftertiden kunne blive klogere på Miller og hans forfatterskab.

Hoteller og overnatning i Big Sur på Highway 1
Hoteller og overnatning i Monterey i Californien

En hyldest til Henry Miller i Big Sur
Henry Miller Memorial Library i den sydlige udkant af Big Sur Village, er dog ikke et klassisk museum, men en blanding af udstilling, bibliotek, boghandel og konferencecenter. Ud over at kunne købe Henry Miller’s bøger, fungerer stedet også som et turistbureau, hvor besøgende kan komme forbi og hente inspiration til den videre tur op eller ned ad Highway 1 – eller blot indsnuse den intellektuelle atmosfære, som man finder den i og omkring Big Sur.

Advarsel: Erotiske fotos på væggene
Ikke alle gæster føler sig dog lige velkomne. Således kan man læse et harmdirrende brev fra en amerikanske kvinde, der føler sig stødt af et nærbillede af en mand, der omfavner en nøgen kvindenumse. Henry Miller var en notorisk erotiker og skrev adskillige erotiske romaner, og provokationen på væggen – og ikke mindst kvindens reaktionen på fotoet – ville garanteret have passet Henry Miller godt, hvis han selv kunne have opleve det.

Henry Miller Memorial Library er åben hele året, og i løbet af sommeren arrangeres der forskellige events på stedet som koncerter, forelæsninger og lignende. Er man interesseret i amerikansk litteratur, skal man naturligvis stikke hovedet indenfor. Kører man nordpå, kan man i Salinas (lidt inde i landet, ikke på Highway 1) besøge en anden af de helt store amerikanske forfattere, John Steinbeck på det store og meget interessante National Steinbeck Center

Hoteller og overnatning i Big Sur på Highway 1
Hoteller og overnatning i Monterey i Californien

Fortsæt videre sydpå ad California Highway 1 til Julia Pfeiffer Burns State Park

Læs mere på:
www.henrymiller.org

Af Henrik Lange, Highways-USA.com