|
 Fra
Seligman går det vestpå af den tosporede Route
66, og efter 26 miles møder man en af de store klassiske
Route 66-attraktioner i Arizona, Grand Canyon Caverns - en
række huler, der blev opdaget i slutningene af 20'erne
og siden da har tiltrukket de vejfarende turister. Et besøg
inkluderer et tur ned i hulerne med en elevator, 300 feet
under jorden, hvor man bl.a. kommer ind i Chapel of the Ages,
der er den største af hulerne. En rundtur tager 45
minutter.
Tilbage på den originale Route 66 gennem den arizonanske
ørken er det bare at læne sig tilbage og nyde
turen. Undervejs kommer man gennem en række små
bysamfund, der nogle steder mest har karakter af spøgelsesbyer,
hvor tiden gik i stå da motorvejen erstattede Route
66. Men enkelte steder er der stadig liv, så benyt chancen
for at opleve lidt lokal folkelore, når den er der.
F.eks. på Frontier Motel & Cafe i den lille flække
Truxton.
Det er også her, at Route 66 kommer tættest på
Grand Canyon. Fra byen Peach Springs er der kun cirka 15 miles
i luftlinie op til den sydlige kant. Vil man opleve Grand
Canyon på et knap så turistet sted, kan man enten
vælge at følge Highway 18 mod nordøst
op til kanten, eller alternativt købe en tilladelse
til at køre helt ned i bunden af Grand Canyon fra sydsiden.
Sidstnævnte rute går gennem Hualapai-indianernes
reservat. Info om begge ruter kan fås på Hualapai
Lodge i Peach Springs.
Vil man nøjes med kun et enkelt stop på turen
gennem Arizonas ørken, bør valget falde på
Hackberry General Store. Stedet er et must for alle 66-fans,
og er helt bogstaveligt en blandet landhandel. Stedet fungerer
både som besøgscenter, museum, mødested
og gavebutik, hvor man kan købe alverdens Route 66-souvenirs.
Indtil for få år siden var det en af Route 66's
mest navnkundige skikkelser, kunstneren Bob Waldmire der drev
stedet, men hans efterfølgere har fortsat stedet i
hans ånd. Derfor kan man stadig gå på opdagelse
mellem alle de utallige effekter, som Bob Waldmire fik samlet
sammen, mens han boede her - alle med en eller anden tilknytning
til Route 66.
Kingman er næste stop på Route 66 - en by, der
opstod midt i ørkenen i 1880, da jernbanen vestpå
blev anlagt. Route 66 og Santa Fe Railroad følges ad
gennem store dele af Arizona - og i øvrigt også
det østlige Californien for den sags skyld. Derfor
er det meget passende, at man i Kingmans flotte turistbureau,
indrettet i et tidligere elværk midt i byen, kan se
forskellige modeltog køre rundt langs loftet i bygningen.
Samme sted kan man også finde masser af Route 66-information
og souvenirs.
Route 66 gennem Kingman er meget velbevaret, og byen har
mange 66-lokaliteter - i de fleste tilfælde også
med flotte neonskilte ud til vejen. Det gælder ikke
mindst House of Chan, der både serverer kinesiske og
amerikanske lækkerier. Mister D's Route 66 Diner er
en anden mulighed, der taler for sig selv.
Skal man overnatte er Hill Top Motel et godt valg, hvis man
vil gå uden om de store motelkæder. Hill Top Motel
blev i øvrigt ufrivillig berømt i 1995 som det
sted, hvor Timothy McVeigh boede en hel uge, inden han sprængte
Forbundsbygningen i Oklahoma City i luften og fik 168 menneskers
liv på samvittigheden - se vores beskrivelse af det
vestlige
Oklahoma 
Efter at have indsnuset Route 66-atmosfæren i Kingman,
kan alle 66-fans glæde sig over, at man kan fortsætte
sin odysse vestpå, uden at skulle ud på Interstate
40. For efter Kingman fortsætter den originale Route
66 (ved exit 44) op i højderne som bjergvej op over
Black Mountains. Og det er ikke en rute for tøsedrenge,
da strækningen byder på mange skarpe serpentinersving
tilsat lodrette bjergsider. Vejen kaldes også for "Goldroad"
på grund af guldet i undergrunden, hvilket de mange
gamle guldminer i området også vidner om.
Det er netop guldet, som bjergbyen Oatman kan takke for sin
eksistens. Tilbage i starten af 1900-tallet opdagede lykkeridere
guld i undergrunden, og inden længe var Oatman en driftig
mineby, der i sine velmagtsdage have op mod 10.000 indbyggere
og ikke færre end 20 salons. En ægte wild west
by, der har bevaret sin upolerede charme langs den snævre
hovedgade, hvor stadig finder en række saloons, souvenirbutikker
til ære for turisterne og det berømte Oatman
Hotel, hvor Clark Gable og Carole Lombard tilbragte deres
bryllupsnat i 1939 efter at være blevet gift i Kingman.
De mange æsler, der går rundt langs i hovedgaden
i Oatman påståes i øvrigt at være
overlevende artsfæller fra de æsler, som guldgraverne
efterlod, den guldeventyret ebbede ud i midten af 30'erne.
Oatman fortsatte dog som et obligatorisk stop på Route
66 frem til 1952, hvor Route 66 fik en ny rute syd om Black
Mountains, så man undgik den stejle bjergvej, der på
det højeste sted når op i 1.113 meters højde.
Fra Oatman går det atter nedad mod Colorado-floden,
der samtidig markerer grænsen til Californien. Køreturen
op over Black Mountains fra Kingman til grænsen er en
tur på cirka 50 miles.
Fortsæt videre ad Route 66 til Californien
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|
