|
Public Market ved morgentide
Klokken er godt syv, da jeg går ned ad Pike Street.
Min tanke er, at jeg vil have nogle morgenfotos fra Public
Market, hvor de handlende formentlig er ved at gøre
deres boder klar til dagens rykind af kunder og turister.
Fiskehandleren er i fuld gang med lægge fisk og krabber
op på rad og række oven på de store bunker
af tøris, der holder fisken nedkølet. Og flere
af hans medhjælpere kører trillebører
fulde af is ind til de skrånende udstillingshylder.
Andre handlende er ved at køre store kasser af grøntsager
og frugter i stilling.
Pike Street Fish Company
Om to-tre timer er her sort med mennesker - de fleste af dem
sikkert turister, der har hørt rygtet om, at de lokale
fiskehandlere gerne kaster rundt med de friskfangede fisk.
Oprindeligt sikkert af praktisk grunde på en travl dag,
men nu til dags mest til ære for turisterne, der får
et lille shownummer med sig hjem som minde fra Public Market
i Seattle.
Specielt gutterne i Pike Street Fish Company er kendt for
at have et godt tag på den friskfangede fisk. De svigter
da heller ikke de håbefulde tilskuere, de jeg vender
tilbage med familien et par timer senere. Kvikke replikker
med opfordringer til at købe fisk, følges op
ad kække kast med bl.a. laks og ørreder.
Man afgiver sin bestilling nede foran, og så kaster
ekspedienten fisken op til disken, hvor den i princippet skal
vejes og pakkes ind. Men ofte får laks eller hummer
lige en ekstra tur frem og tilbage for et syns skyld. Og går
det rigtigt hedt til, kaster de muntre fiskhandlere en vellignende
tøjfisk ud blandt publikum - noget der får tilskuerne
til at flytte sig en i fart.
Seattle elsker kaffe
Indbyggerne i Seattle sætter i det hele taget pris på
mad og drikke. Ikke mindst kaffe. Seattle er kendt som den
by, der i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne startede
en kafferevolution, der senere bredte sig til resten af USA
og den øvrige verden.
Seattle-borgerne elsker kaffe. God, velsmagende kaffe, ristet
på den rigtige måde. Den trend bredte sig som
en steppebrand gennem byen i starten af 80'erne, og især
to aktører trådte i karakter. Dels Starbucks,
kaffenkæden der siden har bredt sig til resten af verden,
herunder Københavns Lufthavn. Og dels Seattle's Best
Coffee, en anden kæde, der vandt en konkurrence om at
lave den bedste kop kaffe i Seattle - deraf navnet.
Seattle's Best Coffee
Det bliver sidstnævnte, der får lov til at opvarte
mig denne lørdag morgen. Normalt er jeg te-drikker,
og det hører til sjældenhederne, at jeg overhovedet
drikker kaffe. Faktisk er det ikke mere end blot et par år
siden, at jeg konsekvent afviste at drikke kaffe. Men man
har en holdning, til man tager en ny, og de senere år
har jeg lært at sætte pris på kaffevarianter
som latte, capuchino og lignende, selvom nogen nok vil påstå,
at det ikke er rigtig kaffe.
Men andre ord er jeg ikke helt upartisk i min holdning til
den mørke drik, og jeg holder mig stadig helst fra
den traditionelle sorte kaffe. Men den særlige Vanilla
Latte fra Seattle's Best Coffee kan der ikke sættes
en finger på. Den smager helt fantastisk. Det hjælper
utvivlsomt på smagen, at den er serveret i eksotiske
omgivelser: Seattle en sommermorgen i juni. Men alligevel:
Smagen går rent hjem. Jeg køber også en
latte til Anette, der sikkert har fået øjne nu,
hvor klokken er otte.
Virkeligheden trænger sig på
Både Anette, Johanne og Ditlev er ganske rigtigt vågne,
da jeg vender tilbage til hotellet. Og efter en god nat og
morgen, begynder virkeligheden og den store verden udefra
langtsomt at trænge sig ind på os. Da jeg tænder
for nyhederne på morgen tv, kører CNN med en
tophistorie om, at terrorister har sprængt en bilbombe
i Glasgow Lufthavn - og at man har fundet yderligere to ueksploderede
bilbomber i Londons teaterdistrikt.
Ikke lige de nyheder, man har lyst til at høre, når
man står overfor at skulle ud at flyve senere samme
dag. Jeg er på ingen måde nervøs for at
flyve. Men jeg kender kun alt for godt reaktionerne hos de
engelske og amerikanske myndigheder, når terrorister
stikker deres grimme ansigt frem.
Vi kan med andre ord risikere, at det vil tage os betydeligt
længere tid at komme gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen
end på en normal dag. Min frygt viser sig heldigvis
senere på dagen at være ganske ubegrundet.
Morgenkaffe for hele familien
Mig og min kone har én vigtig mission tilbage denne
lørdag, inden vi kan flyve hjem til Danmark. Vi skal
have købt en ekstra kuffert eller taske, så vi
kan få nogenlunde styr på vores bagage - herunder
de utallige indkøb. Og missionen skal være fuldtført
inden kl. 12 middag, hvor vi skal tjekke ud af vores værelse.
Men inden vi går på kuffertindkøb, insisterer
jeg på, at hele familien frekventerer Seattle's Best
Coffee, så alle kan få smagt på denne herlige
kaffeby. Cafeen har heldigvis også varme bagels. Som
en lille spøjs detalje, så bliver alle kunder
spurgt om deres navn, hvis man bestiller en speciel kaffe.
Forklaringen er, at mens en ekspedient tager imod betilling,
så står en anden for selve tilberedningen af kaffen.
Og når din kaffe så er klar, bliver dit navn råbt
op. En fiks lille detalje, som også bruges på
mange andre cafeer, fast food restauranter og lignende steder
i USA.
Ventetid før afrejse
Når man er nået frem til den sidste dag på
ens rejse, og man "kun" har flyrejsen tilbage at
tænke på, har man ofte svært ved at koncentrere
sig om at bruge de sidste timer af ferien før turen
til lufthavnen på noget fornuftigt. Det kommer også
til at gælde for os denne lørdag. Undervejs ned
til Public Market, som jeg har glædet mig til at vise
min kone, bliver vi desværre væk fra hinanden
i menneskemylderet. Så det ender med at blive en hurtig
fransk visit på markedet, hvor der nu er sort med mennesker.
Jeg når dog lige at opleve de muntre, kastende fiskehandlere
i aktion, inden jeg vender tilbage til hotellet, for at få
pakket de sidste ting ned.
Mødetidspunktet i en lufthavn er altid en kilde til
mange overvejelser. Som tommelfingerregel plejer jeg at sige
to timer ved inter-europæiske flyvninger og tre timer
ved oversøiske flyvninger. Dagens nyheder om terror
i London får mig ikke til at ændre på det.
På hotellet forudbestiller jeg en stor taxa - med tryk
på stor - og beder den om at være ved hotellet
senest kl. 15.15. Da vi først skal flyve kl. 18.50,
giver det os cirka tre timer i lufthavnen, og det burde være
rigeligt til at få tjekket både bagagen ind og
komme gennem security.
Nedpakning for sidste gang
Tilbage på værelset er min kone nu dukket op.
Og hun har heldigvis - næsten som jeg håbede -
købt en stor taske, som vi kan fylde op med alt det
overskydende løsøre, der ikke lige kunne være
i de øvrige kufferter. Og så er det ellers ud
af værelset, da stuepigen står og tripper for
at komme til at rydde op efter os. Og bortset fra det faktum,
at vi aftenen før havde en del bøvl med at få
en ekstra opredning på vores værelse til vores
datter, så har det været en fornøjelse
at være gæst på Mayflower Park i Seattle.
Som tidsfordriv de sidste par timer i Seattle gør
vi endnu et forsøg på - i samlet trop - at gå
ned til Public Market. Og denne gang lykkes det. Men da mængden
af mennesker nu er så massiv, at Ditlev og Johanne ikke
rigtigt kan se noget, vender vi tilbage til en stor plads
i downtown, hvor ungerne kan tumle rundt, mens vi andre ser
på menneskemyldret i den lune eftermiddagssol.
Status i Downtown Seattle
Her på bænken i Downtown Seattle kan vi gøre
status over de sidste tre uger. Vi nåede at køre
præcis 3.699 miles i motorhomet - foruden afstanden
til og fra Seattle-Tacoma Airport. I runde tal lige omkring
6.000 kilometer. Motorhomet blev fodret med benzin for i alt
1.361,06 dollars - eller 7.649 kroner ved en kurs på
5,62 kroner - opgjort i U.S. dollars.
Overnatninger undervejs på campingpladser har stået
os i 1.144 kr. Hertil kommer så udgiften på de
cirka 1.150 kr. til de moteller, vi valgte at supple op med
undervejs. Foruden den første og den sidste hotelovernatning
i Seattle, der løb op i 1.675 kr. Selve lejen af motorhomet
i tre uger inkl. 3.000 miles og lokal skat løb op i
18.373 kroner. Hertil kommer så de 1.140 kroner, som
vi betalte for de ekstra 699 miles, vi kørte ud over
de forudbetalte 3.000 miles.
Helt billig har ekspeditionen altså ikke været.
Oveni skal lægges udgiften til flybilletter. Men ikke
alt kan opgøres i penge, og ved at vælge motorhomet
har vi fået en unik ferieoplevelse i en familiær
ramme, som det er svært at få på samme måde,
hvis vi havde valgt en udlejningsbil. Til gengæld har
motorhomet også budt på mange begrænsninger
undervejs. Et tilvalg betyder som bekendt også i de
fleste tilfælde et fravalg.
Ingen sikkerhedspanik i Seattle-Tacoma
For at runde rejsen helt af bør det nævnes, at
der ikke var nogen synlige tegn på forhøjet sikkerhedsberedskab
i Seattle-Tacoma Airport, da vi nåede frem midt på
eftermiddagen. Og til sikkerhedspersonalets store ros gik
både indtjekning af bagage og selve sikkerhedstjekket
over al forventning - og uden væsentlig ventetid.
Min kone fik endda lavet sin egen lille stikprøvekontrol
af sikkerhedsniveauet omkring væsker i håndbagagen,
da hun havde proppet tre håndsæber fra The Body
Shop ned i en rygsæk. Det er som bekendt "no go",
og de blev da også opfanget. Men Anette fik lov til
at gå tilbage til bagageskranken for at tjekke de tre
sæber ind som almindelig bagage. Efterfølgende
fik hun så lov til at passere gennem sikkerhedskontrollens
"Fast Lane", da hun jo allerede var blevet tjekket
en gang. Det kalder jeg konduite.
"Bliv en dag mere - og flyv hjem på businessclass"
Mine svigerforældre fik i øvrigt også et
godt tilbud i lufthavnen. Da SAS-flyet til København
var overbooket, blev de tilbudt at blive i Seattle et døgn
ekstra på SAS's regning - foruden en kontant belønning
på 300 dollars - eller et gavekort til SAS på
600 dollars. Desuden ville de dagen efter blive fløjet
hjem på Business Class.
Men min kære svigermor havde i kampens hede for stor
hjemve efter tre uger på farten, så hun sagde
nej tak til det generøse tilbud. Jeg havde nok valgt
anderledes, hvis jeg havde fået samme tilbud.
Således mange oplevelser rigere kan vi søndag
den 1. juli 2007 atter sætte benene på dansk jord
- efter endnu et fascinerende møde med de amerikanske
og canadiske Rocky Mountains.
Highways-USA.com's rundrejse i det vestlige USA og sydlige
Canada blev gennemført med velvillig assistance og
økonomisk støtte fra bl.a. Cruise America, FDM
travel, Aramark Harrison Lodging i Olympic National Park og
Xanterra Parks & Resorts i Yellowstone National Park.
Læs introduktionen til rundrejsen i Pacific
Northwest 
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange
|
