|
Franske toasts i Canada
Nordamerikansk madlaving er som bekendt præget af overvældende
brug af sukker og sødestoffer. Indtil nu er jeg gået
uden om de største fristelser, men denne første
morgen i Canada tager jeg chancen og bestiller en French Toast
med flødeskum og jordbærsyltetøj - til
min kones store fortrydelse.
Ikke ligefrem et kalorielet valg, men efter endnu en nat
i motorhomet på et relativt dårligt underlag,
trænger jeg til lidt moralsk støtte. Kald det
bare trøstespisning. Efter at have ædt mig gennem
de to stykker højtbelæssede franske toasts, er
jeg kureret for en tid og har ikke umiddelbart behov for yderligere
søde sager.
Jokeren Calgary
Calgary er en by, jeg absolut intet kender til. Og på
trods af at det er en af Canadas større byer, står
der stort set ikke noget om byen i "Rejsen rundt i Canada",
Politikens danske version af den oprindelige engelske udgave
fra forlaget Insight Guides. Måske et vink med en vognstang
om, at der simpelthen ikke er det store at se i Calgary.
Da byens skyline dukker op i horisonten, kommer jeg til at
tænke på byer som Dallas eller Houston - begge
ret nye byer med en skyskraberprofil, men som ikke har det
helt store at byde på set med internationale briller.
For at yde Calgary retfærdighed vælger jeg at
tage en lille tur ned gennem downtown, som viser sig at være
nøjagtig lige så kedelig som frygtet. Et højhuslandskab
bestående af kontor- og administrationsbygninger, der
hver især kæmper om at være højest.
Umiddelbart kan jeg ikke få øje på noget
nævneværdigt butiksliv.
Det hører dog rimeligvis med til historien, at det
stort set er umuligt at find et sted at parkere i downtown
Calgary, når man kører rundt i et 30 fods motorhome.
Byer på størrelse med Calgary har masser af parkeringspladser,
men de ligger i byens parkeringshuse, der kun er beregnet
til almindelige personbiler. Så større byer er
i de fleste tilfælde lukket land, hvis du kører
rundt i et motorhome. Således også Calgary.
Tidsfordriv i shoppingland
Vi forlader downtown, men finder ved en tilfældighed
et sted at stille bilen, da vi kører langs med Bow
River, som går gennem Calgary. Fra flodbredden kan vi
nyde Calgarys skyline i denne eftermiddags fugtigthede solskin,
mens de lokale løber forbi os i deres joggingtøj.
I nogle tilfælde kan shopping være en fin adspredelse.
Det gælder fx lige nu, hvor vi trænger til en
pause fra de canadiske landeveje. Vi køber et bykort,
finder nærmeste "mall" på kortet, og
kører ud til butikscentret, der viser sig at være
det største i Calgary. Cirka 200 butikker samlet under
et tag. Her slår vi uden problemer tiden ihjel et par
timer.
Calgary og Vinter OL
Calgarys navn hænger uløseligt sammen med Vinter
OL i 1988, hvor den candiske by var vært for de store
vinterlege. Canadas Olympiske Park ligger således i
Calgary, og når vi nu alligevel er i byen kunne det
være sjovt at se, hvad en sådan park har at byde
på.
De to store skihoptårne fra 1988 troner højt
over den vestlige del af byen, da vi kører ud mod den
olympiske park, og den store bobslædebane dukker også
frem, da vi kører ind på området. Et hurtigt
besøg i besøgscentret afslører, at vi
mildt sagt ikke er i specielt god tid. Parkens faciliteter
lukker nemlig kl. 16.00, og klokken er allerede 15.45. Men
hvis jeg straks sætter kursen op mod toppen af den store
90 meter skihop-bakke med tilhørende skihoptårn,
kan jeg lige nå at komme op i tårnet og nyde udsigten
for beskedne seks dollars.
Min datter får lov til at tage turen med op i toppen
af tårnet, uden at skulle betale ekstra. Hun har den
helt rette alder til den slags narrestreger. Som et ekstra
element er en gruppe vovehalse i gang med at "springe
ud" fra toppen af tårnet.
Uden for skisæsonen kan du nemlig springe ud fra 90
meter bakken ved hjælp af et kabel, der er spændt
ud mellem starthuset og "landingspisten" 90 meter
længere nede. Man kører ned ad kablet siddende
i en lille stolelift. Det eneste formildende element er en
faldskærm, der bremser farten lidt - og så en
gigantisk fjeder, der stopper folk, når de er nået
helt ned i bunden. Prisen for fornøjelsen, der er et
perfekt adrenalinkick til en polterabend eller lignende, er
42 dollars pr. næse inklusiv instruktion.
Kostbare canadiske nationalparker
De frydefulde hvin gjalder fortsat over den olympiske 90 meter
bakke, da vi forlader Calgarys Olympiske Park og kører
vestover mod Banff, hvor den første af tre campingpladser
i de canadiske Rocky Mountains venter på os. Kort før
Banff skal vi betale entre til Banff og Jasper National Park.
Da den kvindelige parkranger i billetsalget oplyser mig entreprisen
på mit fem dages ophold i de to parker, er jeg ved at
falde ud af bilen: 89 canadiske dollars. Det viser sig, at
man i Canada betaler entre pr. dag, og ikke automatisk får
en syv dages periode med i prisen, som man gør det
i USA. Derfor skal jeg betale 5 x 17.80 dollars, hvilket giver
de 89 dollars. Et temmelig pebret gebyr, selvom naturoplevelserne
i Banff og Jasper utvivlsomt er i særklasse.
Tunnel Mountain, Banff
Campingpladsen ved Banff hedder Tunnel Mountain. Navnet på
det nærliggende bjerg skyldes, at man oprindeligt have
planer om at lave en jernbanetunnel gennem bjerget. Tunnelen
blev imidlertid aldrig bygget, men navnet hang ved. Sammenligner
man med campingpladsen ved Yellowstone, er faciliteterne her
i Canada noget mere spartanske. Der er ingen butik eller vaskeri
på pladsen - til gengæld er hver plads udstyret
med bord og bænke - en fin lille detalje.
Byen Banff leder umiddelbart tankerne hen på en tysk
eller østrigsk alpelandsby og er præget af de
forholdsvis mange yngre turister, som bruger Banff som base
for deres hikingture ud i bjergene. Men da vi kun har en enkelt
overnatning i Banff, er det ikke meget vi når at fordybe
os i byen. Desuden er byens hovedgade præget af et omfattende
vejarbejde, hvilket begrænset manøvremulighederne,
når man kører rundt i et motorhome.
Læs dagbogen for fredag
den 22. juni 2007 
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange
|
