Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 


Roadmusic

 


• Dire Straits

 

• Mark Knopfler

 

• B. Springsteen

 


• Soundtracks

 

    • Easy Rider

 

    • Forrest Gump

 

    • Heavy

 

    • Paris, Texas

 

    • Pulp Fiction

 

    • Reservoir Dogs

 

    • Straight Story

 

    • Thelma/ Louise

 

    • Wonder Boys


 Læs anmeldelsen


 Læs anmeldelsen


 Læs anmeldelsen






Reservoir Dogs - Håndlangerne - lyden af 70'erne

Quentin Tarantino's debutfilm fra 1992 var en sjældent set brutal debutfilm, som helt bogstaveligt fik flere biografgængere til at besvime under filmen. Og i medierne gik debatten livligt, om filmen forherligede vold eller om volden indgik som en kunstnerisk del af filmen.

Desuden var der dem, der lyttede til filmens soundtrack. De fik sig et herligt genhør med en lang række klassikere fra 70'erne.

"Håndlangerne", som filmen hed på dansk, er ikke nogen roadmovie. Men filmens soundtrack indeholder en lang række herlige hits fra 70'erne, som det er meget fristende at tage med en tur i bilen. Hele herligheden kommenteres af den søvnige DJ Stephen Wright fra radiostationen KBILOY, som også optræder i filmen.

Årsagen til, at der udelukkende er 70'er hits med på soundtracket er den simple, at KBILOY udelukkende spiller hits fra 1970'erne. Stationen har simpelthen sloganet: "Where the Seventies Survived". Og det giver altså et soundtrack med en frodig buket af klassiske 70'er hits.

Blandt højdepunkterne kan nævnes Bedlam's klassiker "Magic Carpet Ride" og samme band med endnu en klassiker, "Harvest Moon". Eller hvad med Blue Swede's "Hooked on a Feeling" eller Joe Tex med "I Gotcha". Nogle af titlerne lyder måske umiddelbart ukendte, men hør dem lydsporet, og de vil hurtigt få en eller flere klokker til at ringe.

Det helt store højdepunkt er dog genhøret med Stealers Wheel's "Stuck in the Middel with You" fra 1973. Det er ægte 70'er nostalgi, som man kan høre flere gange i træk, uden at blive træt. Smid den på anlægget næste gang, du ufrivilligt holder i kø på motorvejen, og føl hvordan tiden pludseligt flyver.

Nummeret optræder i øvrigt i en scene i filmen, hvor en af personerne får skåret et øre af, hvilket dog sker off-screen - altså udenfor billedet. Alligevel vil alle, som har set filmen, kunne huske scenen - specielt fordi Quentin Tarantino er så fræk, at han vælger at bruge Stealers Wheel's glade nummer som underlægning til den bizarre scene.

Ud over de mange 70'er hits og de søvnige introduktioner fra DJ Stephen Wright, får man også lidt reallyd fra filmen med på soundtracket. Det gælder blandt andet den berømte "Madonna Speech", hvor de medvirkende diskuterer den dybere mening med Madonna's hit "Like a Virgin".

Hvis man både har forkærlighed for den åbne landevej og musik fra 1970'erne, så er soundtracket fra Reservoir Dogs meget svært at komme udenom.

Soundtrack:
Reservoir Dogs
  USA 1992, pris 69,- kroner.

Køb soundtracket til Reservoir Dogs hos CDON - klik her for mere information

Mere info om filmen:
Køb Reservoir Dogs på dvd hos Laserdisken


Af Henrik Lange, Highways-USA.com







Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.