 |
Efter kæmpesucces-albummet Born
in the USA udgav Springsteen i 1987 Tunnel of Love, der blev
en næsten lige så stor succes som forgængeren.
Lyden er dog en noget anden, da Springsteen på dette
album ikke længere har The E. Street Band til at bakke
sig op.
Men cd'en indeholder stadig masser af
klassisk Springsteen-lyd, der her giver sig selv lov til at
træde mere i forgrunden.
|
| Tunnel of Love kan bedst karakteriseres som en
"overgangs" cd mellem den fyldige og fede lyd i midten
af 80'erne og Bruce Springsteen's lyst til i højere grad
at eksperimentere med flere forskellige genrer i 90'erne. Et
par af numrene på cd'en får lov til at stå
helt alene, uden anden opbakning end Springsteen's egen stemme
og hans guitar. Det gælder fx "Ain't got You"
og "Cautious Man". Albummet indeholder derfor også
et stænk af eftertænksomhed.
Det er især hits som "Tougher than the Rest"
og titelnummeret "Tunnel of Love" som folk husker
fra Springsteens 1987-album. Det er her han leverer den vare,
som de fleste forventer det af The Boss, og som kun Springsteen
kan gøre det.
Men folk med hang til den enkle, men stadigt solide Springsteen-lyd
vil også holde af numrene "Walk Like a Man",
Two Faces", "One Step Up" og "Valentine's
Day". Det sådanne numre, der er som skabt til bilradioen:
Man sætter cd'en på anlægget og slår
cruise-control'en til, og lader så ellers Bruce Springsteen
gøre resten af arbejdet, mens man følger trafikstrømmen
gennem det åbne landskab.
Bruce Springsteen:
Tunnel
of Love USA 1987, pris 59,-
kroner.
Køb
Bruce Springsteen's Tunnel of Love hos CDON - klik her for
mere information
Mere info om The Boss:
www.brucespringsteen.net
|