|
Handlingens omdrejningspunkt er den 73-årige Alvin
Straight, der en dag får besked om, at hans jævnaldrende
bror har fået et hjertetilfælde. Et besøg
er påkrævet, men broren bor i staten Wisconsin
260 miles væk, og Alvin har ikke længere hverken
bil eller kørekort.
Alvin Straight ender derfor med at vælge en særdeles
utraditionel løsning på sit transportproblem:
Han rigger sin havetraktor til med en anhænger, for
at lade den gøre turen tværs gennem Midtvesten.
Og efter visse start-vanskeligheder og ikke mindst skepsis
blandt de lokale i den amerikanske lilleby, sætter Alvin
Straight kursen mod Wisconsin på sin havetraktor. Det
bliver selvsagt en mindeværdig tur.
The Straight Story er en smuk og rørende roadmovie,
der understreger at det lige så meget er selve rejsen
som ens destination, der er oplevelsen ved at rejse. Turen
gennem de smukke amerikanske sensommer-landskaber er næsten
hele filmen værd. Men det er under de mange stop undervejs,
at filmen for alvor træder i karakter. Her får
vi et unikt portræt af det, som mange kalder "det
rigtige Amerika". Et poetisk hverdagsbillede af Amerika
- eller Small Town USA.
Mange David Lynch fans vil nok have svært ved at finde
klassiske Lynch-elementer i The Straight Story. Dertil er
stilen langt mere poetisk, end vi er vant til fra Lynch. Til
gengæld vil mange Lynch-skeptikere hurtigt overgive
sig til denne smukke roadmovie. Samtidig kan alle glæde
sig over det iørefaldende lydspor, som David Lynchs
foretrukne komponist Angelo Badalamenti har komponeret.
Det er en af amerikansk films veteraner, Richard Farnsworth,
der leverer en fantastisk præstation som Alvin Straight.
Richard Farnsworth blev Oscar-nomineret for bedste mandlige
hovedrolle for sin præstation, uden dog at vinde trofæet.
Desuden har Sissy Spacek en rolle som Alvin Straight's lettere
retarderede datter, og endelig er det Harry Dean Stanton,
der spiller Alvin Straight's bror Lyle.
Som et kuriosum kan det nævnes, at historien baserer
sig på autendiske begivenheder. Turen på havetraktoren
er nemlig blevet kørt af virkelighedens Alvin Straight,
der i 1994 tog de 260 miles fra Iowa til Wisconsin i en alder
af 73 år.
The
Straight Story USA 1999, pris
159 kroner, dvd-film region 2
Køb
The Straight Story hos Laserdisken - klik her for mere information
Læs mere:
Flere
facts om The Straight Story 
Anmeldelse
af soundtracket fra The Straight Story 
Køb
soundtracket fra The Straight Story hos CDON
|