|
Tom Cruise spiller bilimportøren Charlie Babbitt fra
Los Angeles, der er løbet ind i økonomiske problemer.
Men da han pludselig får at vide, at hans far, som han
ikke har haft kontakt med i 15 år, er død, og
skal begraves i Cincinatti i Ohio, øjner han pludselig
chancen for at bruge arven efter faren til at redde sit firma.
Desværre har faren kun testamenteret ham en klassisk
bil fra 1949, mens farens formue på tre millioner dollars
er testamenteret til institutionen Wallbrook, der tager sig
af psykisk retarderede. En af patienterne på Wallbrook er Ray Babbit, der viser
sig at være bror til Charlie. Charlie beslutter sig
derfor for at kidnappe sin hidtil ukendte bror i håbet
om at få forældre-myndigheden over ham, og dermed
adgang til hans formue på de tre millioner dollars.
Turen fra Cincinatti til Los Angeles bliver dog hurtigt langt
mere kompliceret end planlagt, da den autistiske Ray fjernes
fra sine vante rutiner på Wallbrook. Turen fra Ohio
til Californien ender derfor med at tage hele seks dage, da
Ray hverken vil flyve eller køre på motorveje.
Til gengæld opbygger de nye brødre et tæt
venskab på turen tværs over USA, der blandt andet
bringer dem ud blandt de amerikanske farmere, ind på
adskillige moteller og en mindeværdig tur til Las Vegas.
Og for at understrege roadmovie-konceptet, tilbagelægges
hele turen i farens klassiske åbne bil fra 1949. Rain
Man er altså også en ægte roadmovie, der
vinder nye point ved et gensyn.
Det er instruktøren Barry Levinson, der har instrueret
Rain Man, og han vandt blandt andet en Oscar for sin instruktion.
Desuden fik filmen tre Oscars for bedste film, bedste mandlige
hovedrolle og bedste manuskript ved uddelingen i 1989.
Rain
Man USA 1988, pris 149 kroner,
dvd-film region 2
Køb
Rain Man hos Laserdisken - klik her for mere information
Læs mere:
Flere
facts om Rain Man 
Artikel:
Roadmovies som film-genre 
|