|
Hovedpersonen Travis er midt i en dyb personlig krise da
vi møder ham, og det bliver hans bror der får til opgave at
føre Travis tilbage til civilisationen. Som filmen skrider
frem begynder brudstykker fra Travis' tidligere liv langsomt
at dukke op.
Paris, Texas er ikke nogen traditionel roadmovie. Handlingens
rejse foregår lige så meget på det psykologiske plan, som
i virkelighedens verden. Alligevel spiller bevægelse og landskaber
en ganske stor rolle i handlingen. Den første del af filmen
udspiller sig ude på Texas' øde landeveje. Senere rykker historien
til Los Angeles, men filmen bevarer hele tiden sit roadmovie-præg.
Paris, Texas' styrke er, at den giver sig god tid til at
fortælle sin historie. Miljøbeskrivelsen er hele tiden i centrum,
og filmen giver plads til, at de personlige relationer i handlingen
kan udvikle sig naturligt. Filmen er meget velfortalt, og
den vandt fortjent De Gyldne Palmer ved Cannes Film Festivalen
i 1984.
Det er Harry Dean Stanton, der spiller filmens hovedrolle
Travis, og desuden medvirker Nastassja Kinski som hans tidligere
kone. Manuskriptet er skrevet af Sam Shepard og filmen er
instrueret af den tyske instruktør Wim Wenders. Endelig er
det Ry Cooder har lavet filmens iørefaldende musik, der ledsager
de smukke ørkenbilleder fra Texas.
Er man til en anderledes og lidt mere eftertænksom
roadmovie, er Paris, Texas et rigtigt godt bud.
Paris,
Texas Vesttyskland 1984, pris
79 kroner, dvd-film region 2
Køb
Paris, Texas hos Laserdisken - klik her for mere information
Læs mere:
Flere
facts om Paris, Texas 
Anmeldelse
af soundtracket til Paris, Texas 
Køb
soundtracket til Paris, Texas hos CDON
|