Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 


Roadmovies

 
• A - A - A
  • B - B - B
  • C - C - C
  • D - D - D
  • E - E - E
  • F - F - F
 
• Five Easy Pieces
 
• G - G - G
  • H - H - H
  • K - K - K
  • M - M - M
  • O - O - O
  • P - P - P
  • R - R - R
  • S - S - S
  • T - T - T
  • V - V - V
  • W - W - W


 Læs anmeldelsen



 Læs anmeldelsen






Five Easy Pieces - den rastløse Jack Nicholson

Jack Nicholson er stjernen i denne utraditionelle roadmovie optaget i 1970, året efter hans store gennembrud i Easy Rider. Five Easy Pieces er mest en rejse på det indre plan, og mange vil nok ikke kalde filmen en roadmovie. Men dens umiskendelige portræt af de frie 70'ere og historiens mange indbyggede rejser, gør at den fortjener en plads i denne sammenhæng.

Robert Dupea er en rastløs sjæl, der lever et daglejeragtigt liv med løse jobs og mange kvinder. Hans baggrund er dog en helt anden: Han er født ind i en borgerlig, intellektuel amerikansk middelklasse familie, der har skabt sig en formue på klassisk musik. Men det liv er fortid for Robert Dupea. Da vi møder ham, har han et job som oliearbejder et sted i det sydlige Californien. Her er han løbet ind i den sexede, men uintelligente Rayette, som han blot bruger som tidsfordriv.

Fortiden indhenter dog Robert, da han bliver kaldt hjem til familiens landsted i staten Washington, for at sidde med ved faderens dødsleje. Under opholdet her falder han for den intellektuelle og sofistikerede Catherine, som dog netop repræsenterer det liv, han tidligere stak af fra. Robert Dupea er pludseligt tvunget til at foretage et valg mellem to forskellige livsstile: Han ender med at vælge friheden, der nu engang ligger ham nærmest.

Det der gør Five Easy Pieces speciel, er det tidstypiske portræt af de flippede 60'ere og frie 70'ere. Filmen balancerer hele tiden i grænselandet mellem de to årtier, og står i dag som et generationsportræt af en svunden tid, hvor mange mennesker brugte en stor del af deres energi på at søge efter en ny identitet og finde et dybere mål med tilværelsen.

I en central scene i filmen sidder Robert og hans kammerat Elton fast i en bilkø på den knapt så frie freeway. I et anfald af kådhed springer Robert op på ladet af en lastbil med et flyttelæs, og begynder at spille på et klaver, mens lastbilen pludselig forlader motorvejen ved en frakørsel og forsvinder i horisonten. Netop den scene illustrerer meget godt filmens personers søgen efter frihed og nye mål.

Jack Nicholson's rastløse præstation som Robert Dupea blev ved årets Oscaruddeling belønnet med en nominering som bedste mandlige hovedrolle. Desuden medvirker Karen Black og Susan Anspach - to af 70'ernes ret kendte kvindelige skuespillere i amerikansk film. Endelig er det instruktøren Bob Rafelson, der i 1982 blev berømt for "Postbudet ringer altid to gange", der har instrueret dette opgør mellem det traditionelle og det frie liv.

Five Easy Pieces  USA 1970, pris 99 kroner, dvd-film region 2

Køb Five Easy Pieces hos Laserdisken - klik her for mere information

Læs mere:
Flere facts om Five Easy Pieces
Artikel: Roadmovies som film-genre


Af Henrik Lange, Highways-USA.com







Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.