Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com
Billeje i USA med Risskov Travel Partner - lej  bil med rabat

 

Highways-USA.com


 

USA rejsetips
 


• Autocampere

 

• Bilist i USA

 

• Biludlejning

 

• Billeje i praksis

 

• Billeje udlevering

 

• Ferieboliger

 

• Færdselsregler

 

• Flybilletter

 

• Flyselskaber

 

• Helligdage

 

• Hoteller

 

• Indrejse i praksis

 

• Kontanter og tips

 

• Kreditkort

 

• Links - danske

 

• Links - engelske

 

• Motelkultur

 

• Motorcykelrejser

 

• Naturkatastrofer

 

• Overnatning

 

• Pasregler

 

• Rabatter

 

• Rejsebureauer

 

• Rejseforsikring

 

• Shopping

 

• Telefoni og el

 

• Tidszoner

 

• Tog - bus - færger

 

• TV - radio - aviser

 

• Vejr og klima



Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)





Tidszoner og sommertid i USA

Det kontinentale USA - de 48 "nedre" amerikanske stater - breder sig over fire tidszoner. Det giver en tidsforskel på op til tre timer fra øst til vest. Fra Danmark er der seks timers forskel til østkyst USA, mens der er ni timer til den amerikanske vestkyst.

I praksis betyder tidszonerne dog ikke det helt store for dig som rejsende. Du flytter blot dit ur en time frem eller tilbage, afhængig af din rejseretning, når du krydser en tidszone.


Eastern Time:
Tidszonen ned langs hele Atlanterhavskysten med bl.a. staterne i New England, New York, Washington og Florida. Desuden er de store landbrugsstater som Pennsylvania, Ohio, Indiana og Michigan omfattet af Eastern Time. Den vestligste del af Florida i "Florida Panhandle" kører dog på Central Time.

Central Time:
Dækker stort set hele Midtvesten fra staterne Minnesota, Wisconsin og Iowa i nord ned over bl.a. Illinois, Missouri og Kansas ned til Oklahoma og Texas samt sydstaterne Arkansas, Louisiana, Mississippi og Alabama. Det vestligste Texas ligger dog i Mountain Time, og det østlgste Tennesse benytter Eastern Time.

Mountain Time:
Omfatter Rocky Mountains-staterne fra Idaho, Montana og Wyoming i nord ned over bl.a. Colorado og Utah, og ned til New Mexico og Arizona i syd. Hertil kommer dele af North og South Dakota samt halvdelen af Nebreska. Bemærk at Arizona som den eneste stat på det amerikanske fastland ikke kører med sommertid, og derfor populært sagt "flytter tidszone", når man skifter mellem vinter- og sommetid - eller går den modsatte vej.

Pacific Time:
Dækker staterne ud til Stillehavet, Californien, Oregon og Washington samt Nevada og Las Vegas. Alaska ligger så langt mod nordvest, at det har sin egen tidszone, Alaska Time, med en tidsforskel på ti timer i forhold til Danmark. Skal du helt til Hawaii, er forskellen tolv timer. Bemærh at Hawaii heller ikke stiller urene om til sommertid.

Tidszoner i praksis:
Mange turister vil i øvrigt slet ikke få behov for at stille på uret, da de amerikanske tidszoner har så stor en udbredelse, at du typisk skal rejse over temmeligt store afstande, før du krydser ind i en ny tidszone. Langs de fleste motorveje og større highways er der opstillet store skilte, der gør en opmærksom på, hvornår du kører ind i en ny tidszone.

Bemærk i øvrigt, at tidszonegrænserne ikke nødvendigvis følger statsgrænserne, men godt kan gå på tværs af disse, som det f.eks. er tilfældet i North og South Dakota samt Nebraska, hvor halvdelen af staten har Central Time og den anden halvdel Mountain Time. I Rand McNally's Road Atlas kan du bl.a. se, hvilke områder der ligger i hvilke tidszoner.

Sommertid:
USA har også sommertid - på amerikansk kaldet Dayligt Saving Time - men datoerne for skiftet mellem sommertid og normaltid er ikke de samme som her i Europa. Amerikanerne skifter allerede til sommertid natten til den anden søndag i marts. Her i Europa stiller vi urene en time frem til sommertid to uger senere, den sidste søndag i marts.

Og så kører amerikanerne med sommertid helt frem til den første søndag i november, mens vi i Danmark og det øvrige Europa går tilbage til "vintertid" den sidste søndag i oktober. Datoerne for skiftet mellem sommer- og normaltid i USA blev i øvrigt ændret i 2007. Det er de nye regler fra 2007, som er beskrevet ovenfor.

Amerikanerne benytter i øvrigt en række forkortelser, når man angiver tidspæunkter i forskellige tidszoner. EST betyder fx Estern Standard Time - altså østkyst normaltid/ vintertid. Om sommeren er forkortelsen EDT, Eastern Daylight Time. Eller CDT, MDT og PDT, hvis der er tale om Central Daylight Time, Mountain Dayligt Time eller Pacific Daylight Time.

Nogle amerikanske virksomheder og organisationer benytter i øvrigt kun en tidszone til at angive tidspunkter i hele USA. Forstået på den måde, at et arrangement eller en begivenhed godt kan have angivet et starttidspunkt i Central Daylight Time - selvom arrangementet eller begivenheden finder sted på østkysten, hvor man benytter Eastern Daylight Time.

Vil du vide, hvad klokken er i en amerikansk by netop nu, kan du gøre det her

Informationerne på denne side er senest opdateret den 18. maj 2011.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com





Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.