Europæiske
Rejseforsikring:
Den
store klassiske spiller på markedet for rejseforsikring
- grundlagt i 1921. Europæiske Rejseforsikring tilbyder
både rejseforsikringer tegnet specifikt for en enkelt
rejse og årsrejseforsikringer.
Europæiske er sammen med Gouda de mest erfarne spillere
på det danske marked for rejseforsikring. Både
Europæiske og Gouda beskæftiger sig "kun"
med rejseforsikring, og kan således fokusere på
alle aspekter af at hjælpe folk på rejse. Europæiske
håndterede således frem til 2008 den offentlige
sygeforsikring for staten - underforstået alle assistancer
til danskere i Europa, der kom til skade på deres rejse,
og som var dækket af det gule sygesikringsbevis.
Europæiske har traditionelt været en anelse dyrere
end fx Gouda Rejseforsikring, men den hårde konkurrence
har reelt udjævnet priserne. Europæiske har tradition
for at have et meget bredt netværk af partnere over
hele verden, der med kort varsel kan rykke ud og yde assistance
til nødstedte turister.
I forhold til USA og Canada er det enten Europæiskes
Årsrejseforsikring Verden, der er interessant eller
enkeltrejse-forsikringen, kaldet Ferierejseforsiking. Et variant
er Årsrejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring.
Rejseforsikring
i USA og Canada med Europæiske Rejseforsikring


Gouda
Rejseforsikring:
Det hollandske forsikringsselskab Gouda kom til Danmark i
1994 og er i dag den største danske udbyder af private
rejseforsikringer til oversøiske rejser, bl.a. USA.
Goudas prisniveau på rejseforsikringer til bl.a. Gouda
tilbyder både almindelige rejseforsikringer skræddersyet
til en enkelt udlandsrejse og årsrejseforsikringer.
Hos Gouda kan du vælge mellem dækningsniveauerne
Standard og Super, hvor Super giver den bedste dækning,
mens Standard er lidt billigere. Husk at tilvælge dækning
for USA, som koster en anelse mere pr. dag end forsikringer
i resten af verden. Det skyldes de tårnhøje hospitalsregninger,
som de amerikanske hospitaler ofte udskriver for behandlinger.
Gouda Rejseforsikring har for nylig åbnet deres egen
alarmcentral, så nødstedte turister ude i verden
kommer til at tale med en dansk Gouda-medarbejder, hvis de
får brug for hjælp.
Rejseforsikring
i USA og Canada med Gouda Rejseforsikring

SOS International:
SOS
International er til forskel fra Europæiske og Gouda
ikke et forsikringsselskab, men en assistanceorganisation,
som står for den praktiske håndtering af hjælpen,
når danskerne kommer til skade i udlandet. Det er SOS
International, der har den direkte kontakt mellem forsikringskunden,
læger og hospitaler i udlandet. SOS har således
en stor døgnbemandet alarmcentral, der håndterer
opkald fra danskere i hele verden 365 dage om året.
Det er SOS International, der i dag har kontrakten med den
offentlige sygesikring, og det er medarbejdere hos SOS International,
der tager telefonen, når danskere fx er blevet syge
på deres ferierejse i Europa og ringer hjem for at få
hjælp. SOS tegner ikke rejseforsikringer, men håndterer
det praktiske for forsikringsselskaber, rejsebureauer, kreditkortselskaber,
m.v. Hvert år håndterer SOS International cirka
400.000 skader. www.sos.dk

Andre aktører med rejseforsikring:
Der findes i dag en del aktører på markedet for
rejseforsikringer. Nogle er velkendte, mens andre er forholdvis
nye.
IHI Bupa er trods det løjerlige navn en ret velkendt
aktør. IHI Bupa hed oprindeligt International Health
Insurance og var indtil 2005 ejer af Sygeforsikringen Danmark.
IHI Bupa er i dag engelsk ejet og beskæftiger sig hovedsageligt
med syge- og sundhedsforsikringer til virksomheder, men sælger
også rejseforsikringer til private. www.ihi.com

Tryg var et af de første klassiske forsikringsselskaber,
der gik ind og tilbød rejseforsikringer. Tryg profilerer
sig en del på deres rejseforsikringer og tilbyder både
årsrejseforsikinger og enkelterejseforsikringer. www.tryg.dk

Mange andre forsikringsselskaber og medlemsorganisationer
tilbyde også rejseforsikringer til deres kunder og medlemmer.
Men især når det gælder oversøiske
rejser, skal du huske at læse det med småt, så
du har helt styr på dækningen - og dermed undgår
ubehagelige overraskelser, når du først er rejst
ud i verden.
Rejseforsikringer og kreditkort:
Mange kreditkortselskaber tilbyder i dag sine kunder rejseforsikringer,
der er knyttet til kreditkortet. Det kan både være
bagageforsikringer og sygeforsikringer. Men der er ofte knyttet
nogle helt specielle restriktioner til disse forsikringer.
Flere kreditkortselskaber kræver således, at hele
rejsen skal være betalt med kreditkortet, for at forsikringen
er gyldig, og i nogle tilfælde skal man "aktivere"
sin rejseforsikring inden afrejse, for at forsikringen dækker
på rejsen.
Når det gælder rejser til USA og Canada er det
yderst risikabelt at læne sig op ad en rejseforsikring
tilknyttet et kreditkort. Her anbefaler vi, at du har en særskilt
rejseforsikring, der dækker i tilfælde af sygdom
eller ulykke. I mange tilfælde er kreditkortenes rejseforsikringer
kun interessante i forhold til bagagedækning og erstatning
ved forsinkelse. Her kan kreditkort-forsikringerne være
et supplement til de rejseforsikringer, som bl.a. Gouda og
Europæiske tilbyder.
Informationerne på denne side er senest opdateret
den 15. november 2011.
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|