|
Det er dog en god ide at have mere end et kreditkort med,
så du har et ekstra kort i baghånden, hvis du
pludseligt får problemer med det ene. Men det er ikke
helt lige meget, hvilke kreditkort du vælger at tage
med til USA. Her er en liste over det mest anvendte plastickort
i USA:
Visa/
Visa Dankort:
De fleste danskere har efterhånden fået et VisaDankort,
og Visa kan bruges overalt i USA. Det kombinerede VisaDankort
er imidlertid ikke et "rigtigt" kreditkort, men
fungerer i stedet som et internationalt hævekort, hvor
transaktionerne efter et par dage hæves på kontoen
i ens danske pengeinstitut.
Vær opmærksom på, at du på VisaDankortet
maksimum kan hæve op til 2.000 kr. i kontanter om dagen
og 20.000 kr. inden for 30 dage - en grænse, der godt
kan snyde, hvis du er ude på længere rejser.

MasterCard:
Også MasterCard åbner næsten alle døre
i USA. Kortet er i de fleste tilfælde et rigtigt kreditkort,
hvor forbruget på kortet først hæves op
til 45 dage efter købet. Der findes flere måder
at få et MasterCard på, bl.a. tilbyder FDM sine
medlemmer, at man kan få tilknyttet et MasterCard til
sit medlemsskab, så medlemskortet blivet et kombineret
FDM- og MasterCard.
American
Express:
Navnet giver næsten svaret: American Express er på
hjemmebanen i USA et yderst effektivt kreditkort, der kan
bruges som betaling rigtigt mange steder. Er du kunde i Danske
Bank, kan du få udstedet det klassiske kreditkort med
det velkendte grønne logo gebyrfrit. Ud over selve
kreditkortet, tilbyder American Express også en række
rejse- og bagageforsikringer. Her er det dog i de fleste tilfælde
et krav, at rejsen/ flybilletten er betalt med selve kortet.
Diners Club:
Diners
var tidligere ikke særligt udbredt i USA. Men i 2006
indgik Diners Club en aftale med MasterCard, og i dag er Diners-kortet
udstyret med et MasterCard-logo. Det betyder i praksis, at
du som udgangspunkt kan betale med Diners de steder i USA
og Canada, der også modtager MasterCard. Vi kan dog
ikke anbefale, at du "kun" tager sit Diners-kort
med. Som udgangspunkt bør du altid have mindst to kreditkort
med, når du rejser til USA, så du har et reservekort
i baghånden, hvis det ene kort pludselig ikke kan benyttes.
Eurocard:
Som
navnet antyder, er Eurocard et kreditkort, der har sine rødder
i Europa, og Eurocard er ikke særlig kendt i USA. Eurocard
er dog i realiteten et MasterCard og kan derfor benyttes som
betalingsmiddel nøjagtigt de samme steder, som modtager
MasterCard. Men ligesom i med Diners - og alle de øvrige
kreditkort for den sags skyld - kan vi ikke anbefale, at du
kun satser på dit Eurocard i USA. Du bør også
have et andet kreditkort med som supplement.
Andre kreditkort:
Der findes et væld af andre betalingskort, og her må
du forhøre dig hos din lokale udbyder, hvilken udbredelse
de enkelte kort har i USA. Sørg dog under alle omstændigheder
for, at have mere end et kreditkort med på rejsen.
Pengeautomater:
På næsten hvert gadehjørne, i alle butikscentre
og i større supermarkeder finder du pengeautomater
eller ATM's som amerikanerne kalder dem - en forkortelse for
Automatic Teller Machine. En pengeautomat er dog ingen garanti
for, at dit kreditkort også accepteres, og at du dermed
kan fingre i nogle kolde kontanter. Sørg derfor hjemmefra
for at spørge din bank eller kreditkortudbyder om,
hvilke samarbejdspartene de har i USA, og hvor du kan være
sikker på, at kunne hæve penge. Bemærk også,
at det ikke er muligt at hæve over beløbet i
butikker, som der er tradition for herhjemme. Du kan kun hæve
det beløb på dit kreditkort, som du har købt
varer for i butikken.

Vær
også opmærksom på, at du betaler et gebyr,
hver gang du foretager en kontanthævning - typisk 30
til 50 kroner. Undgå derfor mange småhævninger,
og hæv i stedet et lidt større kontantbeløb.
De amerikanske banker lægger også typisk et gebyr
over i det udbetalte beløb - f.eks. to dollars pr.
kontanthævning i en pengeautomat.
Betalinger med kreditkort i USA:
Selvom de internationale kreditkort åbner mange døre
i USA, har de også deres begrænsninger. Mange
mindre butikker, kiosker og tankstationer modtager ikke betaling
med internationale kreditkort. Også selvom butikken
måske skilter med de kendte kreditkort-logoer ved indgangen.
Logoerne illustrerer i mange tilfælde kun, at butikken
modtager de pågældende kreditkort udstedt af amerikanske
banker og kortudbydere, men ikke nødvendigvis internationale
kreditkort.
Samme problem kan opleves på tankstationer. Selvom
kreditkort logoerne optræder ved betalingsautomaten
ude ved tanken, er det ingen garanti for, at du rent faktisk
kan betale med dit kreditkort direkte ved tanken. Typisk accepterer
lavprisselskaberne ikke betaling med internationale kreditkort
ved tanken - og i nogle tilfælde heller ikke i butikken.
Til gengæld kan du i de fleste tilfælde betale
med kreditkort hos de store benzinkæder som Exxon, Chewron,
Shell, etc, hvor prisen pr. gallon benzin til gengæld
typisk er nogle cent højere end hos lavprisselskaberne.
Det korte af det lange er, at du altid bør have nogle
kontanter/ mønter på dig til betaling af småbeløb,
som fx vejafgifter og lignende.
Sikkerhed og kreditkort:
Ud over de velkendte regler for opbevaring af pinkoder langt
væk fra selve kreditkortet og brug af pinkodehusker,
bør du også have styr på, hvilket nummer
du ringer til, hvis uheldet er ude, og dine kreditkort skal
spærres. Bankerne og kreditkortudbyderne har ret kontante
regler for, hvor meget du selv hæfter for, hvis du ikke
straks får spærret kortet, når du opdager,
det er væk. Husk også at være diskret, når
du indtaster din pinkode i det offentlige rum.
Læs også:
Kontanter
og drikkepenge 
Rabatter
og kupontilbud 
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Shutterstock.com
|