Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

USA rejsetips
 


• Autocampere

 

• Bilist i USA

 

• Biludlejning

 

• Billeje i praksis

 

• Billeje udlevering

 

• Ferieboliger

 

• Færdselsregler

 

• Flybilletter

 

• Flyselskaber

 

• Helligdage

 

• Hoteller

 

• Indrejse i praksis

 

• Kontanter og tips

 

• Kreditkort

 

• Links - danske

 

• Links - engelske

 

• Motelkultur

 

• Motorcykelrejser

 

• Naturkatastrofer

 

• Overnatning

 

• Pasregler

 

• Rabatter

 

• Rejsebureauer

 

• Rejseforsikring

 

• Shopping

 

• Telefoni og el

 

• Tidszoner

 

• Tog - bus - færger

 

• TV - radio - aviser

 

• Vejr og klima










Flybilletter til USA og Canada

Find flybilletter til USA og Canada via nedenstående søgeformular. Du søger direkte i FDM travels store søgemaskine, der giver dig priser på flybilletter fra alle de store flyselskaber. Alle priser er totalpriser inklusiv alle skatter og afgifter.

OBS: Der er en række ting, du skal være opmærksom på, når du køber flybillet til USA. Nedenfor har du en liste med ting, du skal være ekstra opmærksom på, når du booker flybilletter til USA.


Søg og bestil flybilletter til USA og Canada
Fra (vælg afrejselufthavn) Udrejse Antal voksne Børn (0-17 år)
Til (vælg ankomstlufthavn) Hjemrejse


Husk korrekt navn på flybilletten
Flybilletten skal være udstedt på det navn, som også står i passet. Og navnet i passet og navnet på flybilletten bør være 100 procent identiske. Ellers kan du risikere at blive afvist af flyselskabet ved ombordstigning eller at blive afvist af de amerikanske myndigheder ved indrejsen i USA. Det er dit ansvar, at rejsebureauet eller flyselskabet har det korrekte navn, når flybilletten skal udstedes.

Mellemnavne, efternavne og flybilletter
Som udgangspunkt bør alle mellemnavne også stå anført på flybilletten. Men i praksis smutter der jævnligt et mellemnavn, når flybilletten udstedes. Eller også forkortes det i reservationssystemet, hvor der kun er plads til en vis mængde tegn. Hvis blot fornavn og efternavn er korrekt anført på flybilletten, så plejer et forkortet mellemnavn ikke at give problemer hos flyselskabet eller ved indrejsen i USA. Se i øvrigt anbefalingerne omkring forkortelser af mellemnavne længere nede.

Folk som fx skifter efternavn i forbindelse med ægteskab eller lignende, skal dog være ekstra opmærksomme. Her pilles der nemlig typisk ved efternavnet, og det kan give problemer. Hvis man fx har købt flybilletter til bryllupsrejsen i sit gamle navn, og så rejser afsted med et nyt pas med et nyt efternavn, kan man nemt løbe ind i problemer. Her er anbefalingen fra Den Amerikanske Ambassade, at man medbringer nogle dokumenter - fx vielsesattesten - der dokumenterer, at man har skiftet efternavn. Det er dog helt igennem humøret hos den enkelte immigrationsofficer, man møder ved indrejsen i USA, der suverænt afgør, om de forskellige efternavne er et problem eller ej. Det er dog klogest helt at undgå problematikken.

Særlige retningslinjer for folk med lange navne
Personer med flere for- og mellemnavne kan opleve, at der ikke plads nok til alle bogstaver i feltet til fornavne, når de reserverer flybilletter. Der er nemlig kun plads til max 32 tegn i fornavnsfeltet i reservationssystemerne. Løber du tør for tegn, skal du forkorte dine mellemnavne. Fx kan navnet Christian forkortes til Chr. Det anbefales, at du bevarer et par af bogstaverne fra dit navn. Du bør således ikke kun nøjes med at skrive C. men Chr. som forkortelse for Christian. Detaljerede navneforkortelser er vigtige på oversøiske flyvninger til bl.a. USA, hvor sikkerhedsniveauet er ekstra højt.

Nyt "Secure Flight"-begreb
Amerikanerne har pr. 1. november 2010 indført et nyt begreb, der hedder "Secure Flight". Det handler om, at USA nu også kræver oplysninger om køn og fødselsdato, der skal oplyses på passagerens flybillet. Alle flyselskaber med ruter til USA skal derfor fremover indhente disse informationer fra deres passagerer som en del af flybilletten.

Du vil dog som passager ikke opleve den store forandring, da du blot skal opgive disse informationer i forbindelse med bookingen af din flybillet. Til gengæld vil du opleve, at du efter reservationen af din flybillet på et tidspunkt inden afrejse også på flyselskabet hjemmeside skal opgive info om dit pasnummer, opholdsadresse i USA, m.v. Disse oplysninger er også en del af "Secure Flight"-informationerne. Ellers er der ingen ændringer i forhold til de gældende indrejseregler.

Bemærk: "Secure Flight"-informationerne har ikke noget med den elektroniske ESTA-formular at gøre, som du kan læse meget mere om i vores artikel om pasregler og visaregler til USA

Hav god tid til flyskift
Når du booker dine flybilletter, så husk god tid til eventuelle flyskift. Hvis du mellemlander i en amerikansk lufthavn for at flyve videre med indenrigsfly, er det den lufthavn i USA, du først skifter fly i, der står for paskontrol og immigrationstjek. Amerikanerne er meget grundige, når det gælder din ankomst til USA, og indrejseproceduren tager ofte længere tid, end du umiddelbart forventer - selvom ventetiden er blevet kortere og serviceniveauet højere de senere år.

Husk også, at hvis du skal meIlemlande i USA, og ikke flyver direkte til din slutdestination i USA, skal du altid gennem toldkontrollen i den første lufthavn på amerikansk grund. Du skal derfor hente din al din bagage ved bagagebåndet, gå gennem toldkontrollen, og lægge din indtjekkede bagage op på et nyt bagagebånd, der så bliver fragtet ud til det fly, du skal flyve videre med. Læs mere på vores side om indrejse i praksis i USA

Hjemrejse fra anden lufthavn
Ønsker du at flyve hjem fra en anden lufthavn, end den du lander i ved ankomsten i USA eller Canada, kan du normalt ikke booke flybilletten selv, men skal have et rejsebureau til det. Det skyldes bl.a. den måde, hovedparten af internettets flybooking-maskiner er bygget op på.

Udrejse fra USA
Vil du booke en flybillet fra USA til Danmark og retur, anbefaler vi også, du får et rejsebureau til at gøre det for dig. Det er ikke muligt at booke returbilletter fra USA til Danmark og tilbage til USA igen på danske flybooking-maskiner, og der kan i øvrigt være en række praktiske problemer ved at købe en sådan flybillet på et udenlandsk website.

Priserne på flybilletter
I modsætning til fx charterrejser bliver flybilletter ikke billigere, jo længere du venter. Tværtimod. Jo tættere du kommer på afgangstidspunktet, jo højere er prisen. Priserne på flybilletter - med undtagelse af kampagnebilletter - ændrer sig hele tiden alt efter udbud og efterspørgsel. Desuden har dollarkursen og olieprisen indflydelse på prisen på flybilletter.

Det billigste tidspunkt at rejse til USA på er typisk vinter og forår, fx perioden fra januar til maj samt september, oktober og november. Juni, juli, august og december er højsæson og er dermed dyre rejsetidspunkter.

FDM travel er teknisk arrangør
Når du bestiller flybilletter på Highways-USA.com via den ovenstående bookingformular, er det FDM travel, der står for den tekniske udstedelse af flybilletterne. Highways-USA.com har ikke noget med selve salget at gøre. Da FDM travel er såkaldt teknisk arrangør af rejsen, er det også FDM travel du skal kontakte, hvis du skal have ændret noget i forhold til dine flybilletter.

FDM travels rejsekonsulenter kan kontaktes på telefon 70 11 60 11 på hverdage fra 9 - 19 og i weekenden fra 10 - 14. Alternativt kan du kontakte FDM travel pr. e-mail på adressen rejs@fdm.dk

Læs også:
Flyselskaber til USA
Pas- og visaregler til USA
Praktiske tips til indrejsen

Informationerne på denne side er senest opdateret den 14. oktober 2011.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S

Mere inspiration til ferie i det vestlige USA:
Albatros Travel: Rejser USA - Ferie USA - Rejser Los Angeles




Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.