Amerikanske færdselsregler er lidt anderledes end de danske og europæiske. Hertil kommer gule og hvide vejskilte i et andet design, end vi det kender fra Europa. Plus feet og miles som måleenhed i stedet for meter og kilometer.

For første gangs turister kræver det lidt tilvænning, at føle sig hjemme på de amerikanske landeveje. Men med lidt trafik-teori på forhånd vil du hurtigt føle dig hjemme på de amerikanske highways. Uanset om du kører Ford Mustang, Harley eller motorhome.

Hastighedsgrænser på motorveje og landeveje
Glem alt om fri hastighed på de brede amerikanske motorveje. På trods af lange afstande, har de fleste amerikanske stater ret lave hastighedsgrænser i forhold til, hvad vi kender fra Europa – og i særdeleshed Tyskland. Og de amerikanske fartgrænser håndhæves konsekvent, så du kan lige så godt vænne dig til at løfte foden fra speederen.

I de fleste amerikanske stater er højest tilladte hastighed på motorveje 65 miles, svarende til 105 km/t. Enkelte stater tillader dog 70 eller 75 miles – 112 eller 120 km/t. I Texas har jeg endda oplevet 80 miles/ 128 km/t som højst tilladte hastighed på udvalgte motorvejsstrækninger. Texas er dog den eneste stat, hvor jeg har oplevet, at det er tilladt at køre så stærkt. Tilladte hastigheder på omkring 75 miles oplever du kun ude vestpå i stater som fx Arizona, New Mexico, South Dakota, Montana og altså Texas – og kun på de lange lige stræk uden for byerne.

En særlig amerikansk specialitet er, at hastighedsgrænsen kan variere fra dag til nat – især på motorveje. Mens du i dagslys fx må køre 75 miles på Arizonas motorveje, må du efter solnedgang kun køre 70 miles. Disse nat-hastigheder er meget passende skiltet med sorte skilte under de almindelige “Speed Limit” skilte langs motorvejene.

På almindelige landeveje er hastighedsgrænsen typisk 45 til 65 miles – 88 til 105 km/t. I byerne skal du nogen gange helt ned på 25 eller 35 miles, svarende til 40 eller 60 km/t. Pas især på omkring skoler, hvor hastigheden i skoletiden kan være sat helt ned til 15 miles. Og hammeren falder promte, hvis du bliver snuppet af en færdselsbetjent i en School Zone.

Personlige erfaringer med Highway Patrols og State Troopers
Jeg har flere gange været i nærkontakt med de amerikanske Highway Patrols og State Troopers. Udfaldet af disse møder har til gengæld været meget forskellige.

En enkelt gang blev jeg snuppet for at køre for stærkt i en School Zone i Florida, hvor den lokale trooper dog lod mig slippe med et par meget formanende ord. Til gengæld var det afregning ved kasse et i Wyoming, da jeg på en lang og lige hovedvejs strækning kørte 75 miles på et sted, hvor hastigheds grænsen var 65 miles. Jeg kunne se mindst 10 kilometer væk i det øde landskab, men jeg kørte i en udlejningsbil med nummerplader fra Californien, så det var muligvis det, der gjorde udslaget. Bøden for denne forseelse var 100 dollars, som jeg heldigvis havde i kontanter.

Endelig har jeg i Ohio prøvet at være passager i en bil, der blev kørt af en god ven fra Finland. Min finske ven havde en lidt for tung speederfod på motorvejen – og havde tilmed glemt sit kørekort hjemme på hotellet, da en State Trooper tændte de røde og blå blink. Til gengæld havde jeg mit kørekort med, og betjenten bad derfor mig om at overtage rattet og sætte farten ned, inden vi fik lov at fortsætte – uden at få en bøde. Til gengæld lå betjenten lige bag os de næste 10 miles for lige at sikre sig, at vi havde forstået budskabet.

I Canada og Mexico måles hastigheder og afstande i kilometer ligesom i Europa – mens amerikanerne altså stædigt holder fast i miles og feet – på trods af flere forsøg på at konvertere til meter-systemet.

Højresving tilladt ved rødt lys
Woody Allen sagde engang, at det største kulturelle bidrag Californien har givet USA er reglen om, at man må dreje til højre ved rødt lys. Siden har reglen spredt sig til resten af USA.

De første par gange man foretager et højresving ved rødt lys, føles det lidt underligt. Men du vil hurtigt opleve, at reglen giver rigtig god mening – især i byerne, da den får trafikken til at glide meget nemmere. Samtidig er antallet af cyklister og fodgængere i de fleste amerikanske storbyer begrænset. Men ingen regel uden undtagelse: I byer med mange fodgængere vil du ofte se skiltet “No Turn on Red” – nogle gange gældende på bestemte tidspunkter af dagen. Her må du pænt blive holdende til der bliver grønt.

4 Way Stops og 3 Way Stops på mindre veje
En særlig nordamerikansk specialitet er vejkryds med såkaldte 4 Way Stops eller alternativt 3 Way Stops i T-kryds. Her skal alle bilister stoppe helt op, når de kører ind i krydset. Det er så den bilist, der først stoppede i krydset, der også må køre ud i krydset, mens de øvrige bilister venter.

Reglen er lidt speciel, og du skal lige vænne dig til denne særlige form for vigepligt. Men når du først har prøvet reglen et par gange, sidder den på rygmarven. Og igen vil du opdage, at det faktisk får trafikken til at glide meget nemmere. Desuden giver reglen ingen nævneværdig ventetid, før det bliver din tur til at køre ud i krydset. 3 og 4 Way Stops vil du typisk opleve på mindre veje i forstæder med en del trafik.

Venstresving i Center Lane i byområder
De fleste danskere skal også lige vænne sig til amerikanernes “Center Lane”, der er en slags fristed for bilister, der skal dreje til venstre. I stedet for at stoppe trafikken i det venstre spor, når du skal dreje til venstre, kører du ind i den såkaldte Center Lane midt på vejbanen og venter her, til du kan dreje til venstre uden at kollidere med de modkørende.

Center Lane er altid markeret med gule optrukne streger, og nogle steder er der tilføjet pile. Men den samme Center Lane kan altså også benyttes af de modkørende biler. Udfordringen består derfor i ikke at kollidere med de modkørende biler, når de trækker ind i Center Lane fra den modsatte side. Det plejer dog ikke at være noget problem.

Overhal aldrig en amerikansk skolebus
Alle der har set amerikanske ungdomsfilm ved, at skolebusser er helligt område i USA. Hvis en skolebus standser op og slår det blinkende STOP-skilt ud, skal du stoppe – uanset om bussen holder i din kørebane eller i den modsatte retning. Stop også, selvom der ikke umiddelbart er børn i nærheden.

Bliver du taget i at overhale eller passere en holdende skolebus, er du sikker på at blive tildelt en solid bøde – hvis du ikke ligefrem ryger med en tur på stationen.

Bemærk i øvrigt, at de fleste stater har en lov om, at alle salgs busser – skolebusser, Greyhound busser og mindre turistbusser – ved lov skal stoppe helt op ved jernbaneoverskæringer. Af samme grund kan du bag på mange busser læse, at “This Vehicle Stops at all Railroad Crossings”. Så hold lidt ekstra afstand, når du kører bagved en bus.

Diamond Lanes og Car Pools på motorveje
På motorvejene omkring de større byer vil du støde på de såkaldte “Diamond Lanes”. Diamond Lanes er vejbaner, der er forbeholdt bilister, som følges ad flere personer i samme bil – populært kaldet Car Pools. Det er netop for at nedbringe mængden af biler på motorvejsnettet, at man omkring flere storbyer forsøger at belønne pendlere, som følges ad på arbejde.

For lovligt at kunne benytte en Diamond Lane i myldretiden skal der typisk være mindst to personer i bilen – nogle byer stiller endda krav om mindst tre personer i samme bil. Udenfor myldretiden er Diamond Lane åben for alle uanset antallet af personer. Men som turist kan du altså med god samvittighed benytte disse Dimond Lanes i storbyerne – forudsat du har hele familien med i bilen.

Billeje i USA med Auto Europe

Læs også min artikel om amerikansk trafikkultur med flere tips til bilister i USA
Informationerne på denne side er senest opdateret den 3. maj 2018.

Af Henrik Lange, Highways-USA.com