Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 


Rejsebøger

 


• Alaska

 

• Arizona

 

• Californien

 

• Canada

 

• Florida

 


• Turen går
  til Florida

 

• Visuel Guide:
  Florida

 


• Great Lakes

 

• New England

  • New York
  • Southwest
 
• USA generelt
  • USA på egen hånd
  • USA vejatlas
  • Rejsebeskrivelse
 


• Alle bogtitler om
  USA på dansk

 

• Udvalgte titler om
  USA på engelsk








Politikens Visuelle Guide - Florida

Politikens Visuelle Guide er titlen på en rejsebogsserie, der som titlen klart indikerer koncentrerer sig om at give læseren ekstra mange visuelle indtryk fra forskellige rejsemål - hovedsageligt i form af fotos, tegninger og grafiske kort. Bogen er en dansk oversættelse af en oprindeligt engelsk rejsebog fra forlaget Dorling Kindersley, der er kendt for deres unikke brug af fotos og illustrationer.

Køb Politikens Visuelle Guide: Florida  

Den visuelle guide til Florida er en kombination af en traditionel rejseguide og en bog med masser af baggrundsinformation om Solskinsstaten. Man kan således fx fordybe sig i detaljer omkring de berygtede orkaner i Florida eller læse mere om de mange skibsvrag, der gennem tiderne er forlist langs The Florida Keys - for blot at nævne et par eksempler.

Bogen deler Florida op i syv forskellige områder, som er grundigt beskrevet - og ikke mindst illustreret - i hver deres kapitel. Det gælder blandt andet et meget omfattende og spændende kapitel om Miami, hvor byens forskellige kvarterer gennemgåes - og hvor man blandt andet får indsigt i de mange forskellige arkitektoniske stilarter, som man kan møde i Miami - ikke mindst den berømte "Art Deco" i Miami Beach.

Vil man dyrke forlystelsesmekkaet Orlando, er der også masser af gode informationer om de store forlystelsesparker som Walt Disney World, Sea World og Universal Studios. Hver park har sit eget afsnit, og der er naturligvis grafiske kort over hver park, så man hjemmefra kan planlægge sit besøg bedst muligt.

Foruden Miami og Orlando, indeholder bogen også specielle kapitler om Florida Keys, Golfkysten og Guldkysten, det nordlige Florida og Panhandle-området - det såkaldte "håndtag" på Florida, der har staterne Alabama og Georgia som nærmeste naboer.

De mange illustrationer på hvert opslag - i gennemsnit en tre-fire fotos på hver side - er med til at pirre ens rejselyst og nysgerrighed. Nogle gange kan de mange illustrationer og fotos dog også blive for meget af det gode, så man nærmest bliver visuelt træt af det konstante farvebombardement, når man bladrer eller læser i bogen.

Det er i høj grad et spørgsmål om temperament, om man kan lide den specielle kombination af fotos og tekst, sådan som det praktiseres i Politikens Visuelle Guide. Der er dog ingen tvivl om, at hvis man vil fordybe sig i specielle emner omkring Florida, så findes der ikke nogen bedre rejsebog på dansk.

Men som rejseguide, når flyet først er landet i Florida, vil man muligvis foretrække en mere praktisk rejseguide, som fx Turen går til Florida og det dybe syden, der har et mere handy format.

Politikens Forlag:
Visuel Guide: Florida
Politikens Forlag 2009, 416 sider, 230,- kroner

Køb bogen hos Adlibris - klik her for mere information  

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Liste over alle rejsebøger om USA på dansk
Udvalgte rejseguides om USA udgivet på engelsk








Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.