|
Californien er dog stadig hovedomdrejningspunktet, og Turen
går til Californien giver nogle fine introduktioner
til klassiske lokaliteter som San Francisco, Los Angeles,
San Diego og Las Vegas. Således fylder beskrivelserne
af de fire byer næsten den første halvdel af
bogen. Som en del af det nye Turen går til-koncept har
man tilføjet forslag til steder at bo, spise, shoppe
og gå ud for hver by. Det er rigtig fin og brugbar information
- både for førstegangsturisten og for dem, som
har været i Californien før.
I resten af Turen går til Californien og det vestlige
USA bevæger altid veloplagte Preben Hansen sig ud i
de utallige nationalparker og naturområder i det vestlige
USA - lige fra Joshua Tree National Park i syd til Olympia
National Park i nordvest og Badlands i nordøst. Et
gigantisk område over enorme afstande, og med mindre
du har flere måneder til din rådighed, når
du ganske enkelt ikke ud i alle afkrogene. Det er afstandene
simpelthen for store til.
Det gælder altså om at vælge mellem de
mange godbidder, og det har den nye guidebog ikke gjort nemmere.
Lidt af et luksusproblem vil nogen måske mene. Men det
er virkelig vigtigt at begrænse sig, hvis du ikke vil
overlæsse din ferie i USA med indtryk og stresse rundt
fra sted til sted.
Det nye ekstramateriale om bl.a. Stillehavskysten i Oregon
og Washington State og beskrivelsen af Rocky Mountains med
Yellowstone National Park - der i parantes bemærket
ligger mindst to-tre dages kørsel fra Californien -
finder du også i den tidligere udgave af Turen går
til USA. Så har du den ved hånden under planlægningen
af din næste USA-rejse, er du også ganske godt
hjulpet.
Som altid er Turen går til.. fyldt med masser af gode
fotos og kort over over storbyerne, der hjælper med
at få placeret nogle af seværdighederne. Og bagerst
i Turen går til Californien og det vestlige USA finder
du en stribe praktiske tips til turisten. Alt i alt den bedste
introduktion til det vestlige USA, du kan opdrive på
dansk. Men husk begrænsningens kunst.
Preben Hansen:
Turen
går til Californien og det vestlige USA
Politikens Forlag 2007, 240 sider, pris 195,- kroner.
Køb
bogen hos Nordisk Korthandel - klik her for mere information 
|