Flybilletter Biludlejning Hoteller Rejseforsikring Pas- og visaregler Rejsebøger
California Highway 1
Florida Keys
Route 66
Nationalparker
Storbyer
Rejsetips USA
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 


Rejsebøger

 


• Alaska

 

• Arizona

 

• Californien

 

• Canada

 

• Florida

 

• Great Lakes

 

• New England

  • New York
  • Southwest
 
• USA generelt
  • USA på egen hånd
  • USA vejatlas
  • Rejsebeskrivelse
 
• 102 minutter
 

• Amerika Maxima

 

• Amerikanske   tilstande

 

• Der findes syv
  verdenshjørner

 

• Med bisoner og
  tornadoer i ... -
ny

 


• Alle bogtitler om
  USA på dansk

 

• Udvalgte titler om
  USA på engelsk






Anmeldelse: Der findes syv verdenshjørner

Timm Vladimir er især kendt for sine optrædender på tv som stand up-komiker, der var med til at kickstarte stand up-genren i Danmark i midten af halvfemserne. Men Timm er også en glimrende fotograf, og hans kone Katrine Engberg er en god skribent.

Sammen har de to begået rejsedagbogen Der findes syv verdenshjørner, der tager udgangspunkt i en jordomrejse, som de to begav sig ud på fra august 2005 til august 2006.

Køb Der findes syv verdenshjørner hos Saxo.com  

Titlen "De syv verdenshjørner" referer til de syv verdensdele. Men i dagbogen er de syv verdenshjørner dog kogt ned til fire lande, nemlig de fire lande, som udgiveren My Planet sælger rejser til: Australien, New Zealand, USA og Canada.

Rejsebeskrivelserne fra Australien og New Zealand fylder over halvdelen af bogen, mens det vestlige USA og Canada må "nøjes" med de sidste 80 sider af bogen. Heldigvis kompenserer Katrine Engbergs velskrevne og underholdende rejsebeskrivelser for meget, og det er både underholdende og professionel læsning at følge de to danskeres odyssé rundt i det vestlige USA, der ikke overraskende viser sig at være noget af et kulturchok i forhold til Syd- og Latinamerika, som de to kommer fra inden indrejsen i USA.

Katrine og Timms rejse gennem det vestlige USA bringer parret rundt til nogle af de klassiske højdepunkter i USA som Los Angeles og San Francisco, Grand Canyon og Yosemite. Heldigvis forstår Katrine Engberg, der fører dagbogen, at gøre rejsedagbogen til meget mere end en triviel opremsning af steder og lokaliteter.

Vi får masser af personlig indsigt og reflektioner over USA og amerikanerne, og det er netop disse personlige betragtninger og iagttagelser, der gør bogen værd at læse. Som fx den klassiske bommert, når de to tørt må konstatere, at de har undervurderet længden og skønheden af Highway 1 mellem Los Angeles og San Francisco. Til gengæld får de to sig en fantastisk aha-oplevelse, da de dykker ned i hulerne ved Antelope Canyon i Utah, mens den lokale indianske guide finder en guiter frem, og begynder at spille Bach's klassiske toner nede i de dybe huler.

De sidste godt 20 sider af bogen bruges på det vestlige Canada, som Katrine og Timm brugte en lille måned på at udforske, inden de atter rejste hjemad mod København.

Der findes syv verdenshjørner er en velkomponeret rejsedagbog, der holder en professionel tone hele vejen igennem. Til gengæld betyder bogens opbygning, at det kun bliver til mere sporadiske smagsprøver på de enkelte lande. Har du brug for inspiration til at dyrke USA eller Canada i større omfang, er der for lidt at komme efter i de syv verdenshjørner.

Men vil du blot læne dig tilbage og nyde en velskrevet rejsedagbog fra den engelskesprogede del af verden, er di i godt selskab med Katrine Engberg og Timm Vladimir. Deres rejsedagbog en rigtig god appetitvækker, der byder på masser af gode reflektioner, fortalt i et godt og flydende sprog.

Katrine Engberg og Timm Vladimir:
Der findes syv verdenshjørner
My Planet 2007, 223 sider, 249 kroner.

Køb Der findes syv verdenshjørner hos Saxo.com - klik her for mere information  

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Liste over alle rejsebøger om USA på dansk
Udvalgte rejseguides om USA udgivet på engelsk



Føj Highways-USA.com til dine foretrukne  |  Highways-USA.com som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Copyright © 2005 - 2008 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.