Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 


Rejsebøger

 


• Alaska

 

• Arizona

 

• Californien

 

• Canada

 

• Florida

 

• Great Lakes

 

• New England

  • New York
  • Southwest
 
• Lonely Planet:
  Southwest
 

• Rough Guide:
  Southwest USA


 
• Det sydvestlige   USA i forruden
 
• USA generelt
  • USA på egen hånd
  • USA vejatlas
  • Rejsebeskrivelse
 


• Alle bogtitler om
  USA på dansk

 

• Udvalgte titler om
  USA på engelsk











Arne T. Naamansen: Det sydvestlige USA i forruden

Det sydvestlige USA i forruden er Arne Tubæk Naamansen personlige dagbog fra en rundrejse med familien i det vestlige USA i sommeren 1999. Bogen tager læseren med på den klassiske tur fra San Francisco ned langs den amerikanske vestkyst til Los Angeles, San Diego, Las Vegas, Grand Canyon, Utah, Colorado, New Mexico og Arizona.

Bogen er udsolgt hos boghandlerne og skal købes antikvarisk

Bogen er ikke en typisk rejseguide, men derimod en rejsebeskrivelse i dagbogsform, hvor Arne Tubæk Naamansen deler ud af sine erfaringer fra den 5.909 kilometer lange tur. Bogen opridser højdepunkterne på turen dag for dag, og der er mange godbidder imellem.

Ud over de klassiske turistattraktioner som Disneyland, Grand Canyon og Las Vegas, som alle danskere i det vestlige USA skal forbi, så får forfatteren også tid til at besøge lokaliteter som fx Mesa Verde i Colorado - en nationalpark med nogle ganske enestående indianerlandsbyer hugget ind i klipperne. Også den smukke gamle by Santa Fe i New Mexico, der tydeligt bærer præg af den spanske historie og kultur i området, får vi en udførlig beskrivelse af.

Det sydvestlige USA i forruden fungerer bedst som appetitvækker inden man tager hjemmefra. Hvert kapitel afsluttes således med en kort opsumering af dagens rute, seværdigheder og antal kørte kilometer. Desuden får man i slutningen af hvert kapitel en liste over webadresser, hvor man kan hente mere information. Med den opbygning er bogen især oplagt som inspirations-læsning for den førstegangsbesøgende, der overvejer at tage hele familien med til staterne.

Bogen blev i øvrigt oprindeligt udgivet i efteråret 2000 med titlen "Main Street America". Men siden da har bogen fået en ansigtløftning, og samtidig også en ny titel. Indholdet er dog stort set identisk med det, der stod i "Main Street America".

Arne Tubæk Naamansen:
Det sydvestlige USA i forruden
112 sider, Forlaget MyPlanet 2001.

OBS: Bogen er desværre udsolgt hos boghandlerne og skal skaffes antikvarisk eller lånes på biblioteket

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Liste over alle rejsebøger om USA på dansk
Udvalgte rejseguides om USA udgivet på engelsk








Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.