 |
Det engelske forlag Rough Guides har
siden 1982 udgivet rejsebøger til eventyrlystne turister
der kun har et begrænset budget til deres rådighed.
I modsætning til fx Lonely Planet, så henvender
The Rough Guides sig ikke specifikt til rygsækturister,
men lige så meget til den "voksne turist",
der ønsker at rejse på økonomi-klasse.
Køb
The Rough Guide to the USA hos Nordisk Korthandel 
|
|
The Rough Guide to USA er en mustenstyk bog, der især
viser sin styrke når man skal bruge konkret information
om lokaliteter og seværdigheder i USA. Bogen inddeler
USA i 16 forskellige regioner - Alaska og Hawaii inklusiv
- og hver region behandles grundigt: Forfatterne beskriver
således alle større byer i hver region med informationer
om alt fra klassiske seværdigheder til overnatning,
transport, shopping, restauranter, barer, forlystelser og
meget mere.
Hvert afsnit indeholder desuden små tekstbokse med
specielle anekdoter fra den enkelte region og naturligvis
finder man også bykort over alle større byer.
Og som indledning til hver region får man en liste over
seks eller syv ting, som man bare må opleve - en god
lille detalje, da man ellers let drukner i de utallige amerikanske
tilbud til turister.
Ud over beskrivelserne af de 16 regioner, så indeholder
The Rough Guide også et indledende kapital med praktiske
oplysninger om USA. Her vil man som dansk turist dog være
lige så godt hjulpet af lignende rejselitteratur på
dansk. Til gengæld vil mange læsere sikkert sætte
pris på The Rough Guides liste over relevant engelsksproget
USA-litteratur bagerst i bogen, der er helt opdateret.
The Rough Guides er især skrevet til den engelske turist,
og det vil sikkert passe mange danskere ganske fint, at bogen
har en europæisk vinkel. Samtidig er bogen er perfekt
til den turist, der vil give sig god tid til sin USA-rundrejse,
og som ikke vil nøjes med den hurtige tre ugers rundtur
til New York, New Orleans, Las Vegas og Californien.
Men har man kun tre uger til rådighed til sin USA-tur,
så vil det være fråds at købe Rough
Guide, der i så fald ganske enkelt er for grundig. Desuden
bør man vælge en anden rejseguide, hvis man vil
nøjes med at fordybe sig i et enkelt område af
USA, som fx New England, Syden eller Californien. Men i alle
andre tilfælde er The Rough Guide den perfekte rejseguide
til turisten, der forlanger overblik, indsigt og grundighed.
Rough Guide-serien:
The
Rough Guide to the USA Rough Guide 2009, 1255
sider, 249,- kroner.
Køb
bogen hos Nordisk Korthandel - klik her for mere information 
|