|
En rejsebog skal være inspirerende, og som bekendt
siger et foto mere end 1.000 ord. Derfor er der ikke sparet
for billederne i Insight Guides tykke guidebøger. Tværtimod
er bogens tekster pakket ind i lækre billeder, der ofte
får plads til at brede sig over et helt opslag. Det
er inspiration, der vil noget, og som for alvor tænder
rejsedrømmene - ikke mindst på en destination
som Californien.
Rejsen rundt i Californien tager på bogens første
100 ud af i alt 402 sider læserne med rundt i den californiske
kultur, befolkning og historie med masser af baggrundsinformation,
inden den mere klassiske gennemgang af Californiens mange
områder begynder. Her får du også fuld valuta
for pengene med en grundig gennemgang af alle de store turistdestinationer
som Los Angeles, San Francisco og Yosemite, og der bliver
også plads til en afstikker til Las Vegas.
Men også feinschmekerne bliver i den grad tilgodeset
med interessante og omfattende afsnit om f.eks. vinområderne
nord for San Francisco, det mondæne Marin Country, hovedstaden
Sacramento og den lille ekslusive ø Santa Catalina
Island ud for Los Angeles - blot for at tage et par eksempler.
Bogens sidste 50 sider bruges på praktisk information
og især adresser og kontakoplysninger på restauranter,
hoteller, vandrehjem, campingpladser, underholdningstilbud
med mere. Et fint sted at starte sin research, for så
senere at søge yderligere oplysninger andre steder,
f.eks. på internettet.
Rejsen rundt i Californien er i kraft af sin tykkelsen og
sit store format ikke en guidebog, du lige propper i baglommen,
og tager med ud i marken. Her er Turen
går til Californien noget mere handy. Men som
planlægningsredskab hjemmefra - og på hotellet
om aftenen - er Insight Guides digre værk uovertruffent,
der sagtens kan matche engelske Lonely Planet, Rough Guide
eller andre detaljerede rejsebøger på engelsk.
Det eneste positive problem er, at du let kan gå hen
at få dårlig samvittighed over al den information
i bogen, som du måske ikke lige får læst
i første omgang.
Insight Guides:
Rejsen
rundt i Californien Politikens Forlag 2008, 399
sider, pris 260,- kroner.
Køb
bogen hos Nordisk Korthandel - klik her for mere information 
|