| New England er et utrolig populært område,
især for folk fra New York og Boston, der i stort tal
søger op langs kysten i ferierne - enten for at nyde
badelivet langs de mange strande eller for at stå på
ski oppe i bjergene. Friluftsmulighederne er utallige, og den
mangfoldige natur giver masser af muligheder for smukke køreture.
Med Lonely Planets Road Trip New England har køreglade
natureleskere fået en bog, der giver tips til nogle
af de smukkeste ruter gennem New England. Det gælder
ikke mindst køreturen op langs Maines upolerede klippekyst
ad US 1. En cirka 300 miles lang odysse, der kan kan gøres
på tre til syv dage, alt efter temperament.
Men også en anden New England-klassiker er med i bogen,
nemlig turen ud på halvøen Cape Cod i Massachusetts,
der bringer turisten ud til den historiske by Provincetown,
som blev grundlagt af nogle af de tidligeste nybyggere i USA
helt tilbage i 1620.
Lonely Planets skribent Kim Grant tager dog også læseren
med ud på nogle knapt så kendte ruter inde i landet,
f.eks. den skovrige tur gennem New Hampshires White Mountain
National Forest eller turen ad Connecticuts Rute 169, der
trods sine kun 32 miles bringer turisten med gennem et stykke
charmerende landbrugsland med småbyer med hyggelige
huse fra begyndelsen af 1900-tallet og små butikker.
Lonely Planet er dog ikke de første, der har fået
øje på New Englands charmerende landeveje. I
2001 udgav skribenten Jamie Jensen et digert værk, ligeledes
med titlen Road Trip New England, hvor han minutiøst
gennemgik alle de store gamle US-ruter på kryds og tværs
i New England.
Heldigvis overlapper de to bøger kun hinanden få
steder, og kan dermed supplere hinanden på bedste vis.
Men er tiden begrænset, kan man dog godt "nøjes"
med at købe Lonely Planets Road Trip, da Jamie Jensen's
fantastiske bog næsten er for detaljeret for de turister,
der kun er afsted på en smuttur. Læs dog under
alle omstændigheder også vores anmeldelse af Jamie
Jensens Road
Trip New England 
Lonely Planet Road Trip:
New
England Lonely Planet 2004, 64 sider.
Køb
Lonely Planet Road Trip: New England hos Amazon.co.uk 
|