|
Det store område strækker sig over et areal
på cirka 900 miles, målt fra Ohio's østgrænse
til Minnesota's vestlige grænse ved North og South Dakota.
Staterne ved Great Lakes er kendt som USA's spisekammer, hvor
en stor del af de amerikanske landbrugsprodukter bliver til.
Men området byder også på mange uspolerede
naturoplevelser, og er man til friluftsliv på amerikansk,
så har Great Lakes utallige tilbud at byde på.
Det er blandt andet dette faktum, der har fået det
engelsk-australske rejsebogsforlag Lonely Planet til at udgive
en særlig guide om området ved Great Lakes. Den
godt 550 sider tykke bog beskriver Great Lakes-området
stat for stat, og lægger ud med Illinois og Chicago,
der typisk er porten til området for turister, der lander
i Chicago's O'Hare Lufthavn.
Man kan sagtens bruge hovedparten af sin ferie i Chicago,
men har man sat sig for at opleve Great Lakes, bør
man ret hurtigt forlade storbyen, og bevæge sig ud på
landet. Her kan man meget passende vælge at følge
Route 66 ud af byen, som netop startede ved søbredden
i Chicago. Ruten går diagonalt tværs gennem Illinois,
og i Lonely Planets guidebog kan man finde en udførlig
beskrivelse af turen gennem Illinois.
Great Lakes er dog meget andet end Illinois, og de øvrige
fem starter langs de store søer har også fået
hvert deres afsnit i guidebogen. Folkene bag bogen har været
grundige i deres research, og som læser glæder
man sig blandt andet over de særlige artikler om Amish-folket
i det centrale Ohio, der stadig kører i hestevogn og
som nægter at tage moderne opfindelser til sig.
Apropos Ohio, så vil broelskere også glæde
sig over bogens guide til de særlige amerikanske overdækkede
træbroer, som man kan opleve i det nordlige Ohio. Det
var blandt andet her, at nogle scenerne til Clint Eastwoods
film Broerne i Madison County blev optaget. Men også
Michigan, Wisconsin og Minnesota byder på masser af
oplevelser, og jo længere mod nordvest man bevæger
sig, desto rigere bliver muligheder for friluftsliv.
Lonely Planet's guide til Great Lakes er meget svær
at komme udenom, hvis man vil have det fulde udbytte af en
tur til det midtnordlige USA. Og som i alle guidebøger
med respekt for sig selv, så indeholder bogen naturligvis
også et særligt afsnit med praktiske rejsetips.
Hertil kommer en række plancher med farvefotos.
Lonely Planet-serien:
Lonely
Planet: Great Lakes Lonely Planet 2000,
568 sider.
Køb
Lonely Planet: Great Lakes gennem Amazon.co.uk 
|