|
Når man skal besøge Grand Canyon, står
valget mellem at opleve den 1,6 kilometer dybe dal fra enten
sydsiden eller nordsiden. Langt de fleste turister vælger
at se de smukke klippeformationer fra sydsiden - faktisk er
det kun 10 procent af de besøgende, som oplever Grand
Canyon fra den nordlige kant. Grand Canyon National Park-guiden
indeholder naturligvis information om begge kanter.
Lonely Planets guide til Grand Canyon især skrevet
til dem, der ønsker at bruge flere dage på at
opleve det fantastiske natursceneri i Arizona - ikke mindst
friluftselskere. Bogen indeholder udførlige beskriver
af de utallige aktiviteter i og omkring Grand Caynon som f.eks.
vandreture, rideture på æsler, riverrafting, m.m.
Især er de mange vandreruter udførligt beskrevet
med tips om seværdigheder, udsigtspunkter, mulighed
for overnatning og ikke mindst anbefalinger om ikke at overvurdere
sine egne evner. For en ting er at gå ned i Grand Canyon.
En helt anden ting er at skulle op igen, hvis man har valgt
at bevæge sig helt ned i bunden.
Det er dog ikke kun de mest aktive naturelskere, der har
glæde af Lonely Planet-guiden. Også for alle dem,
som vælger at opleve Grand Canyon i egen bil, indeholder
bogen detaljerede rutebeskrivelser af de veje, som går
langs både den sydlige og den nordlige kant. Hertil
kommer masser af information om overnatningsmuligheder, spisesteder
og sågar underholdning både inde i selve parken
og udenfor.
Som et ekstra plus indeholder guiden også en række
detaljerede kort over Grand Canyon, de forskellige vandre-
og køreruter og de nærliggende byer. Endelig
får man også en række lækre farvefotos
med i købet som appetitvækkere. For de historie-interesserede
indeholder bogen også et særlig kapitel om Grand
Canyons geologi- og kulturhistorie.
Hvis man umiddelbart tvivlede på, at det kunne lade
sig gøre at skrive en hel guidebog om Grand Canyon,
er man ikke længere i tvivl, når man først
har haft Lonely Planets Grand Canyon National Park i hånden.
Lonely Planet:
Grand
Canyon National Park 296 sider, Lonely
Planet 2004, pris 169,- kroner.
Køb
Lonely Planet: Grand Canyon National Park hos Nordisk Korthandel 
|