Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

  Highways-USA.com

 

Highway 1
  Florida Keys
  Route 66
  Great River Road
  Nationalparker
  Storbyer
  USA rejsetips
  Bloggen

 

Rejsebøger
  Roadmovies
  Roadmusic
  Om Highways-USA.com

 

Danmarks veje
  Island og Færøerne








 Nyhed den 30. maj 2010:

Easy Riders far Dennis Hopper død

Han var hippien, der sammen med Peter Fonda kørte tværs over USA i 1969, og dermed gav liv til utallige drømme om at krydse USA på motorcykel. Dennis Hopper døde lørdag i Californien 74 år gammel af den prostatakræft, der havde plaget ham de sidste par år.

Dennis Hopper kan vel om nogen kaldes far til roadmovien, da han både instruerede og spillede den ene af de to hovedroller i Easy Rider fra 1969 - over for "Captain America" i skikkelse af Peter Fonda. Og så må selveste Jack ikke glemmes: Jack Nicholson fik også sit store gennembrud i Easy Rider, som den drikfældige sydstatsadvokat, klar til et ekstra eventyr.

Easy Rider var på en gang et tidsbillede på hippitidens USA, men i lige så høj grad var et billede af det knapt så tolerante USA, der havde mere end svært ved at acceptere folk med langt hår og alternative holdninger. Easy Rider er stadig en ægte kultklassiker, som ingen af de store filmselskaber turde binde an med - ud over lige Columbia Pictures, der endte med at få en gigantisk succes ud af Easy Rider.

Ud over Easy Rider er der især Apocalypse Now fra 1979, man husker Dennis Hopper for. Her han spiller han en kaptajn på en flodbåd, der skal følge en gruppe soldater langt ind i vienamesisk fjendeland - nærmest helt ind over grænsen til Cambodia på en tophemmelig mission under Vietnam-krigen. Apocalypse Now betragtes stadig som den bedste Vietnam-film.

Endelig skal Dennis Hopper's birolle, men helt unikke præstation i True Romance fra 1993 også nævnes, hvor han helt overlagt bestiller sin egen henrettelse ved at fortælle en italiensk mafiaboss (Christopher Walken) en lille anekdote om Siciliens kvinder, der ifølge historien "kneppede så meget med sorte mænd fra Afrika, at de for bestandigt ændrede gensammensætning hos sicilianerne. En perle af scene.

Dennis Hopper får ikke lejlighed til at levere flere pragtpræstationer for denne verdens publikum, men hans film lever heldigvis videre. Hopper nåede at bliver Oscar-nomineret to gange - uden dog at vinde prisen.

Læs meget mere om nogle af de største og mest klassiske roadmovies gennem filmhistorien, bl.a. Easy Rider og True Romance i vores store sektion med anmeldelser af klassiske roadmovies

[Senest opdateret den 30.05.2010]

Af Henrik Lange, Highways-USA.com



   Gratis adgang til nationalparkerne
   flere dage i 2011 [14.01.2011]

   Bill Clintons fødehjem udråbt til
   nationalpark [17.12.2010]

   Ny vejbro ved Hoover Dam
   åbnet for trafik [17.11.2010]

   Flere direkte flyruter til Florida
   til sommer [03.11.2010]

   Udsigtsplatform er genåbnet i
   Los Angeles LAX [13.10.2010]

   Se nyhedsoversigt





Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)




Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.