|
Hearst Castle på Highway 1 i Californien er et
af de obligatoriske stop, når folk kører
på Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles.
Fra foråret 2010 kan turister også opleve
Hearst Castle på egen hånd, og ikke kun
på de guidede ture.
Hidtil har man som turist kun kunnet opleve Hearst
Castle på guidede ture, hvor man bliver ført
rundt i det kæmpe palæ af særlige
guider - men uden mulighed for at gå rundt på
egen hånd og fx nyde udsigten over Stillehavet
eller se nærmere på de mange skulpturer,
der står omkring palæet oppe i højderne
bag Highway 1.
Men fra marts måned 2010 åbner California
State Parks, som driver Hearst Castle, for særlige
"self guided tours" under overskriften "Gardens
and Vistas". Dermed kan besøgende i højere
grad selv gå rundt og nyde udsigten over Stillehavet
- men også se nærmere på nogle af
Hearst Castles berømte pools, fx den ovale Netune
Pool bygget i klassisk græsk stil omgivet af søjler
og det hele. Der vil dog ikke være adgang til
den indvendige del af slottet, når man går
rundt på egen hånd.
De nye "Garden and Vista"-tours vil blive
gennemført i sommerhalvåret fra marts til
oktober på udvalgte datoer, og gå rundt
på egen hånd-turene vil først være
tilgængelige, når de sidste guidede ture
på slottet er færdige - typisk efter kl.
16. Herefter er Hearst Castles omgivelser så åbne
for offentligheden frem til solnedgang.
Prisen for de nye gå rundt på egen hånd
ture er 25 dollars for voksne og 12 dollars for børn.
Prisen inkludere også busturen op til selve slottet
og adgang til Hearst Castle Teater ved besøgcentret,
hvor man kan se en meget interessant film om William
Randolph Hearst og hans passion for slottet i San Simeon
på Highway 1 i Californien.
Læs mere om Hearst
Castle i vores guide til Highway
1 i Californien 
[Senest opdateret den 12.12.2009]
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|