Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

  Highways-USA.com

 

Highway 1
  Florida Keys
  Route 66
  Great River Road
  Nationalparker
  Storbyer
  USA rejsetips
  Bloggen

 

Rejsebøger
  Roadmovies
  Roadmusic
  Om Highways-USA.com

 

Danmarks veje
  Island og Færøerne







 Boganmeldelse den 28. april 2009:

Sarah Holm: My New York

New York er en uudtømmelig guldgrube af rejseoplevelser, men skal du finde andre fikspunkter end lige klassikere som Empire State Building, Central Park og Guggenheim, kræver det lidt research. Den research har journalist Sarah Holm leveret i sin nye bog My NY med masser af rejsetips til millionbyen.

Her tager hun læseren med på en hæsblæsende tur gennem Manhattan og strøer gavmildt om sig med masser af friske rejsetips til en forlænget weekend i New York eller endnu mere.

Alt andet end MOMA og Guggenheim
Museer er ikke lige Sarah Holms kop te, så er du på jagt efter en vurdering af, om du skal bruge tiden i New York på Museum of Modern Art, Guggenheim eller Metropolitan, er det ikke My NY, du skal hive ned fra hylden. My NY er ikke den klassiske rejseguide til New York City, men derimod en personlig introduktion til New York, med alt hvad byen har at byde på i powershopping, barer, natteliv, brunchsteder, kultur og tilflugts-steder, når storbylivet bare bliver for meget.

Sarah Holm har således brugt to år af sit liv på at finde de hippe, sjove og skæve, lokale og mærkelige steder, mens hun boede i New York. Og det er lykkedes ud over al forventning. I My NY kan du fx finde tips til de 10 bedste kulturelle oplevelser i den gratis - eller i det mindste billigere afdeling - som fx tips til gratiskoncerter hen over sommeren, film, gallerier, shows, optrædender, m.v. Eller hvad med en liste over de 10 bedste midler mod tømmermænd i New York for de hardcore partyfreaks.

Powershopping og romantiske restauranter
Sarah Holm er en uforbedrelig powershopper, og især kvindelige læsere vil garanteret sætte pris på listen over de 10 bedste tøjbutikker i New York. Men som Sarah Holm også skriver i indledningen, er det klogt at lade kæreste lave noget andet lige den dag, hvor New York's tøjbutikker skal udforskes. For det er næppe alle fyre, der synes det er lige sjovt at blive slæbt rundt gennem det newyorske tøjunivers.

Listen over de 10 bedste restauranter indledes med en ubetalelig beskrivelse af Sarah's mange bizarre dates gennem hendes to år i New York, så glem ikke at læse introduktionen. I det hele taget er Sarah Holm ualmindeligt veloplagt hele vejen gennem bogen. Det er er tydeligt, at det er en professionel sproghåndværker, der står bag, og det er et stort plus.

10 værdfulde all round råd
My NY indeholder også en rigtigt god liste med 10 uundværlige råd, som ikke bare kan bruges i New York, men også i resten af USA. Den byder bl.a. på tips om at huske drikkepengene på restauranter, i barer og i taxaer - noget som især vi danskere er slemme til at glemme. Men også gode gå-i-byen-tips, en reminder om at det godt kan betale sig at prutte om prisen, tips til cykeludlejning (og især hvor du ikke skal køre hen på cykel), samt til sidst det nok allerbedste tip: Snak med de lokale og få rejsetips af dem, som kender byen bedst.

Når Manhattan bare bliver for hektisk, har Sarah Holm også lavet en liste over tilflugtssteder - alternative bydele, der har masser af tilbud til den eventyrlystne turist.

My NY er således en frisk og opdateret guide til New York med friske, nye indgangsvinkler til storbyen over alle storbyer. Stilen er ung, men folk over 25 år kan også få mange gode råd ud af My NY - også selvom Sarah Holm altså ikke er til de klassiske kunstmuseer.

Sarah Holm:
My New York - en usædvanlig rejseguide til New York

Forlaget Saxo 2009, 192 sider, 189,- kroner

Køb My New York hos Saxo.com - klik her for mere information

Læs også vores portræt og inspirationsguide til New York City

Af Henrik Lange, Highways-USA.com



   Gratis adgang til nationalparkerne
   flere dage i 2011 [14.01.2011]

   Bill Clintons fødehjem udråbt til
   nationalpark [17.12.2010]

   Ny vejbro ved Hoover Dam
   åbnet for trafik [17.11.2010]

   Flere direkte flyruter til Florida
   til sommer [03.11.2010]

   Udsigtsplatform er genåbnet i
   Los Angeles LAX [13.10.2010]

   Se nyhedsoversigt



Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)






Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.