Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

  Highways-USA.com

 

Highway 1
  Florida Keys
  Route 66
  Great River Road
  Nationalparker
  Storbyer
  USA rejsetips
  Bloggen

 

Rejsebøger
  Roadmovies
  Roadmusic
  Om Highways-USA.com

 

Danmarks veje
  Island og Færøerne







 Boganmeldelse den 6. april 2009:

Turen går til det nordøstlige USA

New England-staterne i det nordøstlige USA har aldrig tidligere haft deres helt egen guidebog på dansk. Men det får de nu, hvor Politikens Forlag har sendt den første udgave af Turen går til det nordøstlige USA på gaden.

Samtidig repræsenterer bogen det andet skud på stammen i Turen går til-seriens nye og mere detaljerede dækning af USA, som blev indledt med den omfattende Turen går til Californien og vestlige USA, der udkom i august 2007.

New England og det østlige USA har ikke hidtil haft den store bevågenhed fra danske turister - med New York City som den store undtagelse. Men New England har masser at byde på med sine lækre kyster med fiskeri, fyrtåne og fiskerbyer og store skove samt snedækkede bjerge inde i landet. Læg dertil den amerikanske koloni-historie og den massive kultur i området med hæderkronede universiteter og sitrende metropoler som Boston, Philadelphia, Washington D.C. og naturligvis New York City.

Det nordøstlige USA er i den nye guidebog netop karakteriseret ved at omfatte Washington D.C. og New York - både byen og staten - samt dele af de midtatlantiske stater New Jersey, Pennsylvania, Delaware og Maryland, som geografisk typisk vil indgå i en rejse til det østlige USA. Men det er dog særligt New England nord for New York City, som forfatter Louise Kastrup Scheibel's hjerte banker for.

Således får staterne Rhode Island, Massachusetts, Connecticut, Vermont og New Hampshire for første gang spalteplads i en dansk rejseguidebog, og den store perle længst mod nord, Maine, har fået sit helt eget kapitel.

Turen går til det nordøstlige USA er således en grundig introduktion til området med alle sine nuancer, hvad enten det er amish-folket i Pennsylvania, efterårsfarverne på træerne i Vermont eller halvøen Cape Cod i Massachusetts med sine eksklusive resorts eller den farverige Provincetown på spidsen af Cape Cod.

Bogen lægger ud med at slå ned på nogle af de karakteristika, som det nordøstlige USA byder på, bl.a. arkitekturen, den politiske scene, de kulinariske traditioner, de stolte traditioner indenfor fiskeri og sågar mikrobyggerier og hvalsafari.
Så følger den store gennemgang af de forskellige geografiske områder inkl. storbyerne Washington D.C., Philadelphia, New York City og Boston, og til sidst rundes der så af med en bunke praktiske informationer.

Det er således lagt op til, at Turen går til det nordøstlige USA nu vil åbne danskernes øjne for denne relativt ukendte del af USA. Men skal du "kun" til New York City, er det ikke Turen går til det nordøstlige USA, du skal have fat i. New York City-kapitlet indeholder kun de vigtigste highlights fra New York - hvilket faktisk er rimeligt nok, da det netop er "alt det andet", som er i centrum i Turen går til det nordøstlige USA.

Skal du på storbyferie i New York City, er svaret i Turen går til New York, som også snart kommer i en opdateret og endnu mere detaljeret udgave. Læs anmeldelsen af den nuværende udgave af Turen går til New York

Louise Kastrup Scheibel:
Turen går til det nordøstlige USA

Politikens Forlag 2009, 180 sider, pris 175,- kroner.

Køb bogen hos Nordisk Korthandel - klik her for mere information

Af Henrik Lange, Highways-USA.com



   Gratis adgang til nationalparkerne
   flere dage i 2011 [14.01.2011]

   Bill Clintons fødehjem udråbt til
   nationalpark [17.12.2010]

   Ny vejbro ved Hoover Dam
   åbnet for trafik [17.11.2010]

   Flere direkte flyruter til Florida
   til sommer [03.11.2010]

   Udsigtsplatform er genåbnet i
   Los Angeles LAX [13.10.2010]

   Se nyhedsoversigt



Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)






Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.