|
SAS har som et led i en større spareplan opgivet
at åbne den ellers længe imødeste
rute til San Francisco. Årsagen er bl.a. brændstofprisernes
himmelflugt, og et kvartals-regnskab, der udløser
en række sparekrav. Det går ud over ruten
til San Francisco.
Ruten til San Francisco blev ellers lanceret i medierne
under stor bevågenhed i november 2007 med forventet
start i efteråret 2008. Men i marts blev San Francisco-ruten
så udskudt til foråret 2009, for nu så
at blive helt aflyst - eller ihvertfald udskudt på
ubestemt tid.
Det er i øvrigt ikke første gang, at
SAS opgiver at åbne på San Francisco. Også
i 2001 have man planer om at starte op på San
Francisco, men her kom terrorangrebene den 11. september
i vejen.
Mange danske rejsebureauer havde set frem til en direkte
rute fra København til San Francisco, som tiltrækker
masser af danskere, men de passagerer må altså
fortsat skifte fly undervejs, hvis de vil til Californien.
Til gengæld forventer SAS fortsat at åbne
på New Dehli i Indien til næste forår.
Den nye rute til Dubai, som efter planen genopstarter
til efteråret, skulle heller ikke være i
fare, siger kilder til branchebladet Take Off.
Den nye rute til San Francisco ville have været
SAS' femte direkte flyrute fra København til
USA. I dag flyver SAS direkte til New
York (Newark), Washington
D.C., Chicago
og Seattle.
Desuden flyver Delta Airlines direkte fra København
til Atlanta
og Continental Airlines flyver i konkurrence med SAS
på København - New York.
Læs også nyheden SAS
åbner direkte rute til Francisco 
Læs også nyheden SAS
udskyder rute til San Francisco 
Mere om flyselskaber med flyruter
til USA 
[Senest opdateret den 29.04.2008]
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|