|
New York City er stadig den mest populære storby
i USA, når man spørger et bredt udsnit
af danskerne. Det viser en ny undersøgelse, som
branchefagbladet Take Off har lavet. Her spurgte man
1.200 udvalgte danskere om, hvilken storby de helst
ville besøge, hvis de skulle til USA.
New
York City løb med hele 35,7 procent af
stemmerne. San
Francisco kom ind på en 2. plads med 21,5
procent - efterfulgt af Los
Angeles med 17,3 procent. Undersøgelsen
viste også, at danskerne tilsyneladende ikke kender
ret meget til hverken Washington
D.C. eller Chicago,
der kun fik henholdvis 4,2 procent og 2,5 procent af
stemmerne.
Lidt overraskende, bl.a. fordi SAS faktisk flyver direkte
fra København til både
Washington D.C. og Chicago.
Lige så overraskende var det, at hele 18,8 procent
af de adspurgte slet ikke havde nogen favoritby i USA.
Take Off's undersøgelse spurgte også ind
til, hvilken type ferierejse danskerne ville tage på,
hvis de skulle til USA. Her vandt kør-selv-ferien
tværs over USA ikke overraskende foran bl.a. krydstogter
i Caribien og naturferie i nationalparkerne. Lidt overrakende
blev en uges varm solferie i Miami Beach i Florida henvist
til sidstepladsen i undersøgelsen.
Læs også vores portræt af New
York City 
[Senest opdateret den 25.02.2008]
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|