|
New York City er skyline, Manhattan,
shopping, Park Avenue, travlhed, Wall Street, gule taxaer,
Subway'en, Central Park, jøder, irere, kinesere og
russere, Frihedsgudinden, Museum of Modern Art, Guggenheim,
Hudson-floden, East River og masser af turister. New
York City er en hel roman og Manhantan er blot det første
kapitel i en meget tyk bog. Men et sted, skal du jo starte.

|
|
Flybilletter
til New York - FDM travel 
Hoteller
på Manhattan - Hotels.com 
Hoteller
ved Times Square i New York 
Hoteller
ved Central Park i New York 
Hoteller
ved JFK International Airport i New York

Hoteller
ved Newark International Airport 
En
storby sprængfyldt med selvtillid
New York City er ikke USA. New York er - New York. USA starter
først i New Jersey, når du kører over
Hudson Floden eller bevæger dig nordpå op i selve
New York State. Metropolen New York City er en tilstand, der
skal opleves, og som ikke umiddelbart kan kategoriseres.
Glem alt om, at New York ikke længere er sig selv efter
11. septrember 2001. New York City har forlængst fået
selvtilliden tilbage efter at World Trade Center styrtede
i grus, og byen er sprængfyldt med vitalitet som aldrig
før.

Lav kriminalitet - skyhøje priser
New York er en sikker by at færdes i. Kriminaliteten
er styrtdykket gennem de senere år, og New York er nu
en af de sikreste amerikanske storbyer, målt i forhold
til dens indbyggertal - 8 millioner i selve New York inkl.
Manhattan, Queens, Brooklyn, Bronx og Staten Island syd for
Manhattan. Selv en berygtet bydel som Harlem er blevet langt
mere sikker. Harlem har været gennem en omfattende renovering
de senere år, og det har i den grad hjulpet på
rennomeet.

Eneste problem i New York er prisen. Priserne er skudt gevaldigt
i vejret de senere år, både på gaden og
i særdeleshed på byens hoteller. Det er næsten
umuligt at finde et hotelværelse til under 125 dollars.
Så selvom prisen på flybilletter til New York
aldrig har været lavere, æder besparelsen sig
op, når hotellet
i Manhattan skal betales - og lidt til.
Klassiske oplevelser i New York
Seks bud på, hvad du bare skal nå, første
gang du er i New York:

Oplev myldret på Times Square. Pladsen
med lysreklamerne er New Yorks svar på Rådhuspladsen.
Oplev myldret og de gule taxaer fra fortorvet, og tjek de
seneste nyheder eller børskurser på de utallige
lysaviser eller de gigantiske tv-skærme. Og hold på
hat og briller, når du skal krydse gaden - også
selvom der er grønt. New Yorks trafik er notorisk kaotisk.
Times Square er også stedet, hvor newyorkerne hver år
fejrer nytåret med en gigantisk gadefest. www.timessquarenyc.org


Nyd udsigten fra Empire State Building.
Den var verdens højeste bygning med sine 381 meter,
da den stod færdig i 1931. Den 102 etagers høje
skyskraber er om noget indbegrebet af New York. Du kan vælge
mellem at nyde udsigten fra observatoriet på 86. etage
eller køre hele vejen op i toppen til 102. etage. Reserver
billetter hjemmefra, så du undgår de værste
billetkøer - selvom du stadig skal gennem et sikkerhedstjek
og stå i kø til elevatoren. Er køerne
til Empire State Building for lange, så overvej i stedet
Rockeller Center, hvor du fra Top of the Rock på 70.
etage har en fremragende udsigt over bl.a. Central Park. Billetter
til Empire State Building købes på www.esbnyc.com



Sidde på en parkbænk i Central Park.
Den grønne oase, der er langt større end de
fleste tror, er det perfekte sted at opleve New Yorks mangfoldighed.
Nyd parken, mens newyorkerne jogger, cykler, rulleskøjter,
eller skateborder forbi dig i deres elskede park. Husk også
at lægge vejen forbi mindesmærket for John Lennon,
Straberry Fields. Kommer du efter mørkets frembrud,
så hold dig til de oplyste stier. www.centralparknyc.org


Frihedsguiden og Ellis Island. Statue of Liberty
bør være på programmet for førstegangsbesøgende
i New York. Men i 2012 er statuen lukket for offentligheden
p.g.a. rennovering. Det gælder også museet inde
i statuen og udsigts-platformen oppe i toppen, men du kan
stadig stå af på øen Liberty Island, som
Frihedsgudinden står på. Sejlturen over til Frihedsgudinden
inkluderer også et stop på Ellis Island, der frem
til 1954 var immigranternes første møde med
USA, hvor man blev målt og vejet, inden der var adgang
til det forjættede land. Nu er Ellis Island museum,
og et interessant møde med den virkelighed, der mødte
immigranterne, når de ankom til USA. Book dine billetter
til Frihedsgudinden og Ellis Island hjemmefra, og undgå
billetkøerne. Det anbefales at tage en færgeafgang
senest kl. 13.00. www.statuecruises.com


Se kunst på Museum of Modern Art. New
Yorks højt profilerede kunstmuseum nummer ét
har gennemgået en større renovering. En del af
nyindretningen består af en række danske designmøbler
fordelt på de forskellige etager. Afsæt mindst
en halv dag til Museum of Modern Art - eller MOMA som newyorkerne
kalder hende. www.moma.org


National September 11 Memorial. 10 år
efter terrorangrebet på World Trade Center, er den officielle
mindepark for ofrene for 11. september blevet åbnet
på Ground Zero. Det nye mindesmærke består
bl.a. af to kvadratiske bassiner med vandfald, der repræsenterer
World Trade Center to tårne. Alle ofrenes navne for
terrorangrebet i 2001 samt bombesprængningen i World
Trade Center i 1993 er markeret på det nye mindesmærke.
Hertil kommer et museum, der fortæller om begivenhederne
11. september 2001. Interessen for det nye mindemærke
er så stor, at du skal reservere en gratis billet på
forhånd, der giver dig adgang på et bestemt tidspunkt
på den valgte dato. www.911memorial.org

New York for viderekomne
Seks alternative bud på oplevelser i New York:

Gå en tur over Brookyln Bridge. Den smukke hængebro
over East River fra 1883 er er ingeniørmæssig
bedrift i særklasse og optræder på utallige
fotos fra New York. Gangstien over broen er placeret fem meter
over oppe brodækket med kørebanen, og herfra
har du en fremragende udsigt over Manhattan. Især ved
solopgang og ved skumringstid tager New York sig ud fra sin
smukkeste side. Du kommer op på Brooklyn Bridge ved
Park Row på Manhattan-siden. Læs mere på
www.ci.nyc.ny.us


Slentre gennem Chinatown. Til forskel fra bl.a.
Little Italy, der mest er en turistkulisse, er Chinatown den
ægte vare og det af de etniske kvarterer i New York,
som stadig bærer tydeligst præg af sine indvandrere.
Masser af muligheder for at købe souvenirs, kinesisk
naturmedicin eller få et godt og billigt kinesisk måltid
på en af de mange restauranter. Chinatown i New York
er i øvrigt det tættest befolkede kvarter i USA.
www.explorechinatown.com


Se moderne kunst på Guggenheim. Guggenheim
Museet i Uptown er næst efter Museum of Modern Art det
store moderne kunstmuseum i New York. Samlingen, der blev
startet op ad den ekcentriske og hovedrige Guggenheim-familie,
byder bl.a. på hovedværker af Chagal, Miro, Picasso,
Renoir, m.fl. Museet er i sig selv bemærkelsesværdigt
med en udvendig spiralform. Arkitekten bag er Frank Lloyd
Wright. www.guggenheim.org


Tjek den nye High Line Park. En park i 2.-3.
sals højde med en længde på halvanden kilometer
er fakta for den nye High Lane Park, der er indrettet på
en tidligere godsjernbane på det vestlige Manhattan.
Fra den nye park har du udsigt til Hudson floden og kan opleve
New Yorks skyline fra helt nye vinkler. Den nye park er lidt
af et tilløbsstykke blandt newyorkerne, og er i juni
2011 blevet udvidet med en ny sektion.
www.thehighline.org 
 
Snup en gratis tur til Staten Island. Det vrimler
ikke ligefrem med gratis glæder i New York, men Staten
Island færgen er en af dem. Færgen sejler i pendulfart
fra sydspidsen af Manhattan ned til Staten Island, en tur
på cirka en halv time hver vej, og undervejs kan du
nyde udsigten til Frihedsgudinden ved indsejlingen til New
York og Manhattans skyline. Ganske gratis. Læs mere
på www.nyc.gov


Afstikker til Coney Island. Forlystelsesparken
med den gamle trærutsjebane The Cyclone har kendt bedre
dage, men har et særligt skær af patina og nostalgi
over sig. Det var her arbejderne fra lejekaserene inden i
byen tog familien med ud søndag eftermiddag. Sjovest
i sommerhalvåret. www.coneyisland.com

Online booking New York:
Flybilletter
til New York - FDM travel 
Hoteller
på Manhattan - Hotels.com 
Hoteller
ved Times Square i New York 
Hoteller
ved Central Park i New York 
Hoteller
ved JFK International Airport i New York

Hoteller
ved Newark International Airport 
Læs mere på:
Visit
New York City
New York
State Tourism 


Joanna Adamsen: Et lille fif hvis man gerne
vil til New York: Hoteller på Manhattan kan være
meget dyre. Vi bor i stedet på modsatte side af Hudson
River, på New Jersey siden. Der findes mange hoteller,
nogle med shuttle service til Manhattan. Men book ellers et
hotel i nærheden af Lincoln Tunnel i Union City fx ved
Kennedy Blvd og 30th-31th Street. På 30th-31th Street
kan man springe på små shuttle-busser, som koster
2-2½ dollar pr. person. Man bliver kørt til
den store busstation ved 42nd Street. Herfra kører
man også hjem igen. Busserne kører hele tiden.

Kim Malthe Windfeld Carlsson: Empire State Building
er en fantastisk bygning, men ventetiden på at komme
op til toppen kan være ulidelig.... Prøv i stedet
for Top of the Rock i Rockefeller Center, som ligger lidt
tættere på Central Park. Herfra får du Empire
State Building i profil til det perfekte foto samt en langt
bedre udsigt over Central Park.
Læs mere på www.topoftherocknyc.com


Inge Kring: Rejser man med unge mennesker, som
bare ikke kan få pulsen højt nok op i NYC, så
kan man bo i en lejlighed på Radio City Hotel på
49. gade, blot en spytklat fra Times Square. Billigt og ganske
udmærket til prisen.
Læs mere på www.radiocityapartments.com


The French Connection, instruktør, USA 1973.
Gene Hackman spiller røven ud af bukserne i denne
70'er klassisker i rollen som den lille betjent, der er oppe
mod det store narkokartel. Biljagten gennem Brooklyns gader,
hvor Hackman i bil forfølger et Subway-tog, der kører
oppe på højbanen i første sals højde,
er legendarisk - og en af alle tiders bedste biljagter på
film.
Køb
The French Connection hos Laserdisken - klik her for mere
information

Taxi Driver, Martin Scorsese, USA 1977. Martin
Scorsese's mesterværk fra 1977 om taxachaufføren
Travis, der forsøger at skabe sit et liv i metropolen
er en milepæl i moderne filmhistorie. Livet i storbyens
skyggeside udstilles med en sjældent set ubamhjertighed,
og Robert DeNiro spiller et af sit livs bedste roller som
Travis. Tænk bare på DeNiro fortolkning af citatet:
"Are you looking at me?!?"
Køb
Taxi Driver hos Laserdisken - klik her for mere information

Manhattan, Woody Allen, USA 1979. Man kan ikke
sige New York uden at sige Woody Allen. Men af hans utallige
kærlighedserklæringer til New York, står
den Oscar-nominerede Manhattan som den aller bedste. Samspillet
mellem Diane Keaton og Woody Allen når nye højhder,
og så er filmens plaket en ægte klassiker: Woody
Allen og Diena Keaton i sort-hvid silluet med Manhattan Bridge
i baggrunden. Annie Hall fra 1977 er et næsten lige
så fremragende alternativ.
Køb
Manhattan hos Laserdisken - klik her for mere information

Da Harry mødte Sally, Rob Reiner, USA 1988.
Selvom historien starter i Chicago, er det New York City,
der løber med al opmærksomheden i denne romantiske
klassiker, hvor Meg Ryan og Billy Crystal krydser klinger.
New York med bl.a. Central Park er på smukkeste vis
bagtæppe for de romantiske eskapader.
Køb
Da Harry mødte Sally hos Laserdisken - klik her for
mere information

Do the Right Thing, Spike Lee, USA 1989. Få
filminstruktører har som Spike Lee formået at
beskrive konflikten mellem de forskellige invandrergrupper
og racer i USA. Do the Right Thing er det ubetingede mesterværk
- icenesat på en varm sommerdag i Brooklyn, hvor folks
temperament nærmer sig kogepunktet i takt med at kviksølvet
stiger til nye højder - inden gryden så til sidst
koger over i vold og hærværk. Et fremragende,
nuanceret og indsigtsfuldt miniportræt af New York og
nogle af byens arketyper.
Køb
Do the Right Thing hos Laserdisken - klik her for mere information

Smoke, USA 1994. The Brooklyn Cigar Company
er omdrejningspunket i denne totalt politisk ukorrekte film,
der hylder rygningens tilbageværende forkæmpere.
Bag røgtågerne i cigarforretningen står
Harvey Keitel og omkring ham oprulles et besynderligt persongalleri
af ekcentrikere og intellektuelle. Filmen er befolket med
en række af USAs bedste skuespillere - bl.a. William
Hurt og Forest Whitaker. Se også "toeren"
Blue in the Face".
Køb
Smoke hos Laserdisken - klik her for mere information

She's the One, Edward Burns, USA 2000. Edward
Burns er en af USAs nyere og mest talentfulde filminstruktører
med et fantastisk talent for også selv at spille med
i sine film. I She's the One er New York bagtæppe for
en moderne romantisk historie om to brødre i 30'erne
af irsk-katolsk afstamning, og deres ret forskellige måde
at gribe kærlighedens kvaler an på. Med bl.a.
Jennifer Aston og Cameron Diaz. Se også Edward Burns
debutfilm Brødrene McMullen fra 1996.
Køb
She's the One hos Laserdisken - klik her for mere information

Se også vores sektion med anmeldelser af roadmovies

Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Shutterstock.com
|