Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Google+ Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Storbyer i USA
 
• Miami
 
• Miami Beach
  • Ocean Drive
  • Coconut Grove
  • Coral Gables
 

• Little Havana

  • Downtown
  • Biscayne Boulev
  • Museer i Miami


Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)


Biscayne Boulevard - klassiske moteller i Miami
Der ligger adskillige klassiske moteller langs Biscayne Boulevard i det nordlige Miami

På overfladen ligner det stadig et nedslidt kvarter, du skal holde dig fra efter mørkets frembrud. Sådan var det også indtil for nylig. Men kigger du nøjere efter, er der små tegn på, at kvarteret langs Biscayne Boulevard nord for Downtown er ved at ændre sig.

Flere nye cafeer er åbnet, to-tre nye gallerier har også fundet vej, og så er der rykket et par nye og mere trendy restauranter ind i området. Men måske vigtigst af alt: Der er atter lys i nogle af motellernes gamle neonskilte.


Hoteller i Downtown Miami - Hotels.com
Hoteller i Miami Beach - Hotels.com

Moteller langs den gamle indfaldsvej U.S. 1
Biscayne Boulevard er lig med U.S. 1, den gamle hovedvej nordfra ind i Miami, inden interstate 95 blev åbnet i 1960'erne. Langs med Biscayne lå - og ligger stadig - en stribe af de klassiske moteller, som blev åbnet i 1950'erne, da bilturismen for alvor tog fart. 7 Seas Motel, Sinbad Motel og Saturn Motel er blot et par stykker af de gamle moteller i området, der igen har fået lys i de gamle motel-skilte.

Det er en ny og større bevågenhed omkring Miami's historie og kultur, der er årsag til forvandlingen. Området langs Biscayne Boulevard er således i gang med at få et større kvarterløft, og bystyret i Miami giver bl.a. støtte til renovering af facader og neonskilte. Og en række lokale ildsjæle sørger for at, at udviklingen holdes igang.

Pas stadig på dig selv om aftenen
Nu gror træerne ikke ind i himlen, så Biscayne Boulevard er stadig et område, hvor du skal færdes med omtanke efter mørkets frembrud. For der er stadig både et par ludere, en enkelt alfons og et par lommetyve på spil, når mørket sænker sig Biscayne Boulevard. Men den positive udvikling er sat i gang, og de lokale forventer, at kvarteret vil have fået en massiv ansigtsløftning indenfor fem til ti år.

Highways-USA.com boede i øvrigt på 7 Seas Motel, og det var en noget nedslidt oplevelse. Men neonskiltet ude foran var flot, og motellet kan sagtens have fået en massiv ansigtsløftning, inden vi næste gang besøger Miami.

Læs mere på:
www.mimoboulevard.org
www.wikipedia.org

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange






Highways-USA som link  |  Highways på Facebook  |  Highways på Google+  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2013 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.