Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Storbyer i USA
 
• Las Vegas
 
• The Strip
  • Fremont Street
  • Bryllupskapeller
  • Neon Muesum
  • Atomic Testing
  Museum
  • Andre museer
  i Las Vegas
 
• Las Vegas Airport
  • Metro og busser

Relaterede links


Route 66, Arizona
Grand Canyon
Death Valley
Zion National Park
Joshua Tree



Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)



På museum i Vegas: En guide til byens specielle museer

Museer er ikke lige det, man normalt forbinder med Las Vegas. Men efter årtier med en brug og smid væk-mentalitet, er indbyggerne i Las Vegas de senere år blevet mere bevidste om byens historie, og lysten til at dykke ned i historien er vokset.

Las Vegas har således fået flere museer, der er interessante at se nærmere på for turister. Her er nogle af de mest interessante.


Hoteller i Las Vegas langs The Strip
Hoteller i Las Vegas ved Fremont Street
Flybilletter til Las Vegas - FDM travel

Liberace Museum
Den ekstravagante entertainer, der døde i af AIDS i 1987, er om noget et produkt af Las Vegas. Godt nok var han født i 1919, men han tilbragte en stor del af sit liv i spillebyen, hvor han var fast inventar i byens mange shows - foruden utallige tv-optrædender.

Pianisten var især berømt for sin hang til ekstreme rober og luksuriøse biler - der i mange tilfælde matchede hinanden. Både hans store rober og ekstravagante biler kan opleves på museet, der ligger på Tropicana Avenue i den sydøstlige del af Las Vegas. Liberace Museum er selvsagt mest interessant for dem, som kan huske Liberace's mange tv-optrædender i 70'erne og 80'erne. www.liberace.org

Pinball Hall of Fame
Ikke langt fra Liberace Museum ligger Pinball Hall of Fame. Og her kan man virkeligt tale om et interaktiv museum. Museum er måske så meget sagt, for her må du gerne røre ved de udstillede genstande. Faktisk er de klassiske flippermaskiner, der i 70'erne og 80'erne stod på enhver grillbar eller bodega, udstillet for at de besøgende netop kan spille på dem og genoplive de nostalgiske gamle dage.

Samlingen omfatter flippermaskiner fra slutningen af 50'erne og frem til årtusindskiftet. Det er privatmanden Tim Arnold, der har samlet de mange flippermaskiner og stået for restaureringen. De penge, du bruger på at spille på maskinerne, går til velgørende formål. Der er åbent alle dage fra kl. 11 til kl. 23. www.pinnballmuseum.org

Old Las Vegas Mormon Fort
At Las Vegas' historie trods alt går længere tilbage end til de første kasinoer i starten af 30'erne er Old Las Vegas Mormon Fort beviset på. Det gamle fort med tilhørende besøgscenter ligger i den nordlige del af Las Vegas, og her du opleve en flig af det Las Vegas', de første nybyggere på stedet stiftede bekendtskab med i midten af 1800-tallet.

De første indbyggere i den golde ørken var mormoner, der uden større held forsøgte at etablere en bosættelse på stedet. De opgav efter et par år, men senere kom andre og mere standhaftige lykkeridere til, og i 1905 blev Las Vegas til en "rigtig" by, da man anlagde jernbanen mellem Los Angeles og Salt Lake City i Utah.

Man skal have lyst til at udforske den lokale historie, hvis man vælger at bruge en times tid på Old Las Vegas Mormon Fort. Ellers er der p.t. ikke så meget at komme efter på museet, set med internationale briller. www.parks.nv.gov

Las Vegas Natural History Museum
Naturhistorisk museum med fokus på faunaen og dyrelivet i Nevada Ørkenen. Museet er byder på en stor udstillinger om det lokale dyreliv, men har også bredere udstillinger med bl.a. dinosaurosser og en særlig Afrika-afdeling.

Har du børn med til Vegas, er Las Vegas Natural History Museum en fin adspredelse, og kommer du forbi på hverdage, vil du højst sandsynligt løbe ind amerikanske skoleklasser på "field trip". For det voksne publikum er udbyttet af et besøg på museet dog begrænset. Las Vegas Natural History Museum ligger kun fem minutters gang fra Old Las Vegas Fort, så de to museer kan eventuelt kombineres. www.lvhm.org

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange





Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.