|
Kun de færreste bygninger i Santa Barbara er højere
end tre-fire etager - bystyret har nemlig forbudt højhuse
ved lov. Samtidig er der strenge regler for, hvordan nybyggerier
skal udformes, og det har givet byen dens særlige udstråling
af spansk kolonistil.

Årsagen til denne regel skyldtes et kraftigt jordskælv
i 1925, der lagde store dele af byen øde. Da byen skulle
genopbygges, valgte bystyret at følge den "spanske
linie" med røde tegltage, adobe-farvede husevægge
og runde hjørner, hvor det var praktisk muligt.

Santa Barbaras kronjuvel ligger dog ikke ved stranden, men
i højderne oppe bag U.S. 101. Her finder man byens
gamle missionsstation grundlagt i 1792, der hører til
blandt de smukkeste af de gamle missioner langs Californiens
kyst. Skilte viser vej til missionen fra U.S. 101.
Det var spanske missionærer og udvandrerer, der i perioden
fra 1769 og frem til 1823 grundlagde i alt 20 spanske missioner
langs Californiens Stillehavskyst, fra San Diego i syd til
San Francisco i nord. Det var disse missionsstationer, der
sidenhen udviklede sig til at blive Californiens store millionbyer
langs kysten.
Læs mere på:
www.santabarbaraca.com
Fortsæt videre sydpå ad California Highway
1 til Los
Angeles og Route
66
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|