Flybilletter Biludlejning Hoteller Rejseforsikring Pas- og visaregler Rejsebøger
California Highway 1
Florida Keys
Route 66
U.S. 61
Nationalparker
Storbyer
Rejsetips USA
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Highway 1
 
• Oregon -
  San Francisco
 
• Klamath -
  Trees of Mystery
  • Ferndale
  • Avenue of
  the Giants
  • Leggett
  • Fort Bragg
  • Point Arena
  og Gualala
  • Point Reyes
  Station og Olema
  • Muir Beach og
  Muir Woods
  • Golden Gate
  Bridge
  • San Francisco
 
• San Francisco -
  Los Angeles






Muir Beach og Muir Woods

Cirka en times kørsel nord for San Francisco ad den snoede California 1 - som forlader US 101 omkring 10 miles nord for Golden Gate - finder man Muir Beach. Muir Beach ligger som første stop, når man igen når helt ud til Stillehavskysten.

Muir Beach byder blandt andet på et udsigtspunkt, og via en lille sti kan man gå ud helt til kanten af pynten, og nyde udsigten ud over de forvredne klinter. Den opmærksomme besøgende vil måske undre sig over de betonkonstruktioner, der befinder sig på toppen af klinten.

Fundamenterne er resterne af kanonstillinger fra 2. Verdenskrig. Amerikanerne frygtede i krigens første år, at japanerne muligvis ville forsøge at gå i land på den amerikanske vestkyst. Derfor befæstnede de dele af vestkysten, blandt andet indsejlingen til San Francisco-bugten, og derfor finder man i dag rester af stillingerne både nord og syd for San Francisco.

Vil man tage en afstikker, kan man vælge at besøge nationalparken Muir Woods, der er det sydligste sted i Californien, hvor man kan opleve de majestætiske redwoodtræer. Parken byder på en cirka to kilometer lang natursti, hvor man kan opleve de store træer. Man skal dog være klar over, at Muir Woods er en meget populær naturpark, på grund af sin tætte beliggenhed på San Francisco, hvorfor turisterne valfarter til parken.
Læs mere om Muir Woods i vores sektion om de amerikanske nationalparker

Muirs Woods og Muir Beach er i øvrigt opkaldt efter pioneren John Muir, der var med til at etablere flere nationalparker i Californien, bl.a. Yosemite. Fortsætter man nordpå ad Highway 1 fra Muir Beach, kommer man kort efter til badebyen Stinson Beach, der byder på sandstrande og masser af badegæster om sommeren.

Læs mere på:
www.muirbeach.com
www.nps.gov/muwo/
www.visitmuirwoods.com

Fortsæt videre sydpå ad California Highway 1 til San Francisco og Golden Gate

Af Henrik Lange, Highways-USA.com



Føj Highways-USA.com til dine foretrukne  |  Highways-USA.com som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Copyright © 2005 - 2008 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.