|
Udsigten
til Morro Rock kan nydes fra fiskerbyen Morro Bay, hvis havn
ligger godt beskyttet fra Stillehavets voldsomme bølger
af en lang smal landtange. Morro Bay er med 10.000 indbyggere
en af de større byer langs kysten, og her spiller fiskeriet
stadig en væsentlig rolle - Morro Bay er en af de mest
aktive fiskerihavne langs Californiens kyst.

Langs
byens hyggelige havnepromenade kan man vælge at gå
på opdagelse i en af de mange fiskerestauranter eller
tage shoppetur i souvenirbutikkerne. Udsigten fra havnen skæmmes
dog lidt af det store kraftværk nord for byen, der med
sine høje skorstene og markante bygninger spolerer
lidt af idyllen.
Læs mere på:
www.morrobay.org

www.morro-bay.com
Fortsæt videre sydpå ad California Highway
1 til Madonna
Inn
Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
|