Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Google+ Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Highway 1
 
• Oregon -
  San Francisco
 
• Klamath -
  Trees of Mystery
  • Ferndale
  • Avenue of
  the Giants
  • Leggett
  • Fort Bragg
  • Point Arena
  og Gualala
  • Point Reyes
  Station og Olema
  • Muir Beach og
  Muir Woods
  • Golden Gate
  Bridge
  • San Francisco
 
• San Francisco -
  Los Angeles
 

• Rejsetips til
  Highway 1



Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)



Golden Gate Bridge - San Francisco's varemærke

Golden Gate Bridge er om noget et ikon, der har brændt sig fast på folks nethinde som repræsentant for San Francisco og USA.

Broen blev indviet i 1937, og kan dermed tidsmæssigt sammen-lignes med Storstrømsbroen mellem Sjælland og Falster, der stod færdig samme år - uden sammenligning i øvrigt.


Hoteller i San Francisco - Hotels.com
Hoteller ved San Francisco International Airport
Flybilletter til San Francisco - FDM travel

Et verdenskendt ikon på 2.737 meter
Golden Gate er en klassisk hængebro med en total længde på 2.737 meter fra "kyst til kyst". Brodækkets frie spænd er på 1.966 meter, mens de to store pyloner, der bærer broen, rager 227 meter op over vandoverfladen. Står man midt på broen, er der cirka 67 meter ned til San Francisco-bugtens kolde vand.
Det koster penge at køre over Golden Gate i sydlige retning, mens bilister på vej nordpå slipper gratis over
Golden Gate var en meget tiltrængt forbindelse til området nord for San Francisco, Marin County, der indtil 1937 havde været betjent af færger. Den kraftigt voksende biltrafik i USA op gennem 1930'erne gjorde det dog bydende nødvendigt med en fast vejforbindelse.

Gå over Golden Gate og nyd udsigten
Som en af de eneste rigtigt store vejbroer i USA, kan man både gå, cykle eller naturligvis tage bilen over Golden Gate. Man bør derfor unde sig selv en gåtur ud på den imponerende bro, hvorfra der i klart vejr er en smuk udsigt ind over downtown - og i øvrigt også to andre større broer ved San Francisco, Oakland Bay Bridge og San Rafael Bridge.
Golden Gate kan også benyttes af cykles og fodgængere. Udsigten fra toppen er fantastisk, hvis vejret ellers er klart
Den rødbrune bro, der kaldes gylden, er i øvrigt under reparation i disse år. Man er ved at forstærke broens stålkonstruktioner, så de kan klare et kraftigt jordskælv, hvis - eller rettere når - det på et tidspunkt rammer San Francisco.

For bilister er det værd at vide, at man kun betaler bropenge - 5 dollars for personbiler - hvis man kører sydpå fra Marin County til San Francisco. Kører man derimod nordpå, er turen gratis. For cyklister og fodgængere er turen gratis i begge retninger.

Den mørke side af Golden Gate
Golden Gate har desværre også en mere dyster side. Hængebroen er nemlig en af de mest "populære" lokaliteter for selvmordere i verden, der springer ud over rækværket og ned i San Francisco bugtens kolde vand. Med 67 meter ned til vandoverfladen fra brodækket er et udspring fra broen næsten lig med den sikre død.

Filminstruktøren Eric Steel lancerede i 2006 en omtalt dokumentarfilm om selvmordere, der sprang ud fra Golden Gate. Instruktøren fik myndighedernes tilladelse til at sætte et kamera op tæt ved broen, og filmede i løbet af 2004 ikke færre 24 selvmordsforsøg, som Golden Gate var vidne til. 23 døde - en enkelt overlevede.
Udsigten fra Golden Gate fejler  ikke noget, og ud over San Franciscos skyline, kan man også se over til San Francisco Bay Bridge
Det lyder umiddelbart som en pervers besættelse, men The Bridge - som filmen hedder - er faktisk en særdeles sympatisk film, hvor instruktøren går bag de mange selvmord fra Golden Gate, og prøver at tegne portrætter af nogle af de personer, som sprang ud fra broen ved hjælp af interviews med familiemedlemmer, venner og bekendte. Den person som overlevede sit udspring fra Golden Gate, kan i øvirgt takke nogle legesyge delfiner i San Francisco Bay for at være i live i dag. Den historie er også med i The Bridge.

Online booking San Francisco:
Hoteller i San Francisco - Hotels.com
Hoteller ved San Francisco International Airport
Flybilletter til San Francisco - FDM travel

Mere om Golden Gate på:
www.goldengatebridge.com
Dokumentarfilmen The Bridge kan købes gennem Amazon.co.uk

Fortsæt videre til selve San Francisco

Af Henrik Lange, Highways-USA.com






Highways-USA som link  |  Highways på Facebook  |  Highways på Google+  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2013 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.