Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Highway 1
 
• Oregon -
  San Francisco
 
• Klamath -
  Trees of Mystery
  • Ferndale
  • Avenue of
  the Giants
  • Leggett
  • Fort Bragg
  • Point Arena
  og Gualala
  • Point Reyes
  Station og Olema
  • Muir Beach og
  Muir Woods
  • Golden Gate
  Bridge
  • San Francisco
 
• San Francisco -
  Los Angeles



Fort Bragg - tømmer og billige moteller

Overnatning er normalt en halvdyr affære, når man tager turen ned langs California Highway 1. Men i Fort Bragg, den eneste større by på turen fra Leggett til San Francisco, er der et stort udvalg af moteller, og priserne er til at betale.

I Fort Bragg kan et motelværelse fås for omkring 50 dollars, hvilket er værd at benytte sig af. Jo længere man kommer sydpå, desto højere bliver priserne.


Fort Bragg har mere karakter af industriby end turistby, og det skyldes især havnen, der er udskibsningshavn for en stor del af det tømmer, som fældes i Californiens nordlige skove. Desuden har byen også en stor fiskerihavn med tilhørende fiskerflåde, og det udmynter sig i muligheden for at gå på opdagelse i byens mange fiskerestauranter.

Fort Bragg har også egen jernbaneforbindelse til omverdenen. California & Western Railroad driver en godsbane til byen Willits inde i landet, men ud over at benytte banen til transport af tømmer, kører der også veterantog med diesel- og damplokomotiver på strækningen, som fra kysten går op igennem Mendocino-bjergene. Veteranbanen har kælenavnet "Skunk Train".

Endelig er Fort Bragg også et godt sted at proviantere. I byens mange forretninger langs den klassiske hovedgade er priserne ikke er skruet unaturligt op, som det er tilfældet mange andre steder langs California 1. Næste mulighed for at shoppe til fornuftige priser får man først i San Francisco.

Læs mere på:
www.fortbragg.com
www.skunktrain.com

Fortsæt videre sydpå ad California Highway 1 til Point Arena og Gualala

Af Henrik Lange, Highways-USA.com





Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.