Flybilletter Biludlejning Hoteller Rejseforsikring Pas- og visaregler Rejsebøger
California Highway 1
Florida Keys
Route 66
U.S. 61
Nationalparker
Storbyer
Rejsetips USA
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Highway 1 - U.S. 101
 
• Oregon -
  San Francisco
 
• Klamath -
  Trees of Mystery
  • Ferndale
  • Avenue of
  the Giants
  • Leggett
  • Fort Bragg
  • Point Arena
  og Gualala
  • Point Reyes
  Station og Olema
  • Muir Beach og
  Muir Woods
  • Golden Gate
  Bridge
  • San Francisco
 
• San Francisco -
  Los Angeles





Avenue of the Giants - giganternes parade

Er man kørt hele vejen fra San Francisco op til det nordlige Californien for at nyde de store majestætiske redwoodtræer, er belønningen nu inden for rækkevidde.

For selvom California Highway 1 slutter i Leggett , så skal man endnu nogle miles mod nord, før de store redwoodparker for alvor folder sig ud i al deres storhed.

Det er kystvejen US 101, som er hovedfærdselsåren gennem redwoodskovene i det nordlige Californien. Men ved byen Phillipsville, bør man forlade hovedvejen, og i stedet følge den gamle landevej, også kaldet Avenue of the Giants, som går paralelt med US 101. Avenue of the Giants er 32 miles lang, og her kan man så i fred og ro nyde de gamle giganter. Når man forlader US 101, så husk at snuppe et gratis kort over Avenue of the Giants ved exit-rampen, der fortæller om de forskellige seværdigheder langs ruten.

Redwoodtræerne i det nordlige Californien er for de fleste vedkommende mindst 2.000 år gamle, og er med en højde på 360 feet og en diameter på 17 feet uden overdrivelse verdens største og højeste træer. Der står skilte ved mange af træerne med mål på højde og bredde, så man selv kan forholde sig til de overvældende størrelser. Der findes også en række små naturstier langs Avenue of the Giants, hvor man kan komme helt tæt på de store kæmper.

Avenue of the Giants slutter i nord ved den lille by Jordan Creek, og forenes igen med US 101. Vil man have mere information og måske også proviantere lidt, er den lille by Weott midt på Avenue of the Giants det bedste bud. Her findes et visitor center med yderligere info om redwoodskovene og mulighederne i den nærliggende Humboldt Redwoods State Park.

Læs mere på:
www.avenueofthegiants.net
www.inn-california.com

Fortsæt videre sydpå ad US 101 til Leggett

Af Henrik Lange, Highways-USA.com



Føj Highways-USA.com til dine foretrukne  |  Highways-USA.com som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Copyright © 2005 - 2008 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.