Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Google+ Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com
Florida Deluxe - 16 dages rundrejse i det sydlige Florida

 

Highways-USA.com


 

Florida Keys
 
• Miami
  • Everglades
  • John Pennekamp
  Coral Reef
  • Long Key
  • Marathon
  • Pigeon Key
  • Bahia Honda Key
  • Big Pine Key
  • Sugarloaf Key
  • Key West

Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)


 Milemarker 37 (Atlant-siden):

Bahia Honda State Park, Bahia Honda Key

Efter at have kørt over den 11 kilometer lange Seven Mile Bridge, kommer du i land på Bahia Honda Key, der er kendt for sin park. Bahia Honda State Park byder på en lækker sandstrand i tropiske omgivelser og en natursti rundt blandt lokale palmearter.

Fra den lille marina sejler en række både dykker- og snorkelture ud til koralrevet, og du kan leje dykkergrej i den veludstyrede kiosk. Desuden ligger der et natur- og besøgscenter i parken, der også har fine faciliteter, hvis du selv har mad og drikke med.


Hoteller i Key West - Hotels.com
Flybilletter til Miami - FDM travel

Syd for Bahia Honda Key er det Henry Flaglers smukke gamle gitterbro, der løber med opmærksomheden. Det dybe farvand mellem Bahia Honda Key og Big Pine Key længere mod syd krævede en ekstra kraftig bro, og derfor valgte jernbaneingeniørerne at bygge en solid gitterbro, som står der den dag i dag. Dog har man fjernet et brofag i begge ender, så turister ikke vover sig ud på den efterhånen godt rustne jernbanebro.

Via en sti fra parkeringspladsen i Bahia Honda State Park kan du dog komme op på det første brofag, og derfra nyde udsigten. Den gamle gitterbro fik i øvrigt nyt liv som vejbro efter orkanen i 1935, der ødelagde jernbaneforbindelsen.

Vejingeniører anlagde simpelthen en ny vejbane på toppen af broen, da jernbanebroens gitterkonstruktion var for smal til, at vejbanen kunne anlægges der, hvor togene før havde kørt. En tur i bil over Old Bahia Honda Bridge var derfor en lidt klastofobisk oplevelse, og bød bl.a. på det karakteriske "hop" halvvejs mellem Bahia Honda og Big Pine Key.

Den smalle vejbro var i brug frem til 1982, hvor den nye firesporede bro mellem Bahia Honda Key og Big Pine Key stod færdig. Men du kan stadig tydeligt se de falmede gule midterstriber på den gamle bro, der bringer tankerne tilbage til dengang, hvor det virkerligt var en prøvelse at køre hele vejen til Key West.

Læs mere på:
www.floridastateparks.org/bahiahonda

Fortsæt videre sydpå ad US 1 til key deer reservatet på Big Pine Key

Af Henrik Lange, Highways-USA.com






Highways-USA som link  |  Highways på Facebook  |  Highways på Google+  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2013 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.