Dallas, Oklahoma og Route 66
Vi har fået dette spørgsmål om oplevelser på Route 66, i Dallas og Oklahoma:
Vi er et par unge gutter på 55 år, der de sidste 6 år har arbejdet 14 dage hvert år i april måned på en kvægranch i Santa Paula i Californien. Hvert år er vi landet forskellige steder i USA: Denver, Palm Springs, Oklahoma, og derfra kørt ad forskellige ruter til Santa Paula, for at se noget af det store land.
Da vi landede i Oklahoma, kørte vi over Dallas ned igennem oliefelterne til den mexicanske grænse, via Phoenix til Los Angeles. I år lander vi i Dallas, og vil køre via Oklahoma City til Amarillo - og videre ad Route 66 til Grand Canyon, Hackberry, Oatman, Hoover Dam og Las Vegas, inden vi ender i Santa Paula.
Med det kendskab du har til Route 66, har du så et par guldkorn til turen, der sidder lidt løst i ærmet, som kan give os en ekstra oplevelse? Og hvis det passer med tidsplanen, vil vi overnatte i Las Vegas, men den er jo stor, så måske har du et par tips til, hvor vi skal overnatte? Jeg har hørt, at der et eller andet sted er et kasino, hvor der er tilknyttet en stor arena med hesteshow - det sku måske være der.
Med Venlig Hilsen
Jan C. Bram

marts 31st, 2010 at 16:57
Det lyder dejligt med 14 dage på en kvægranch hvert år i april. Som I jo allerede ved, så er april og Californien ikke nogen dårlig kombination, da foråret jo på det tidspunkt allerede har godt fat i Californien.
Jeg har et par kommentarer til jeres rejserute:
Dallas:
Hvis I ikke allerede har været der pÃ¥ en af jeres tidligere ture, sÃ¥ overvej lige at tage forbi Texas School Book Depository i Downtown Dallas: Det var fra et af vinduerne pÃ¥ 5. sal/ 6. Floor at John F. Kennedy blev skudt den 22. november 1963. Netop pÃ¥ 5. etage findes The Six Floor Museum, der giver et overblik over begivenhederne omkring JFK’s nedskydning i Dallas i 1963.
Det er lige nede foran bygningen, at JFK blev skudt i sin åbne limosine. Jeg husker museet som en meget interessant og eftertænksom oplevelse, selvom det er nogle år siden, jeg besøgte det.
Oklahoma City:
Mens vi er ovre i den storpolitiske afdeling, ville jeg ogsÃ¥ lægge vejen forbi Oklahoma City National Memorial & Museum. Det var her et af USA’s værste terrorangreb fandt sted i 1995, da en truck pakket med kunstgødning eksploderede og dræbte 168 mennesker, inkl. 19 børn, der blev passet i en børnehave. Ikke en speciel munter attraktion, men man har efterfølgende etableret et museum og en skulpturpark pÃ¥ stedet. Der er gratis adgang til skulpturparken, der bestÃ¥r af 168 store stole - en for hvert offer.
En park ranger fra National Park Services er til stede i dagtimerne og kan fortælle om stedet. Museet fortæller om selve begivenheden - det har jeg ikke besøgt, da det er relativt nyt. Her er der en entre på 10 dollars.
Route 66:
Og nu er det så ellers bare at indstille jeres cruise control, og sætter kursen vestover. Det vestlige Oklahoma har stadig flere spændende strækninger bevaret af den gamle Route 66, så den bør I klart følge.
Oplagte stop i Oklahoma er den gamle tankstation Lucille’s i den lille flække Hydro, der er blevet til et museum. Jeg har ikke været der, siden Lucille selv sad bag disken i sin lille butik - hun døde i 2000. I Elk City i det vestlige Oklahoma ligger Oklamoma Route 66 Museum, som er værd at besøge.
I Texas er der desværre ikke sÃ¥ meget tilbage af den oprindelige Route 66, men I skal naturligvis forbi Cadillac Ranch i det vestlige del af Amarillo. Her holder man stadig ind i vejsiden pÃ¥ selve motorvejen, for sÃ¥ at gÃ¥ ud til de nedgravede Cadillac’s, der er gravet ned i jorden syd for motorvejen.
Og sÃ¥ er det jo i Amarillo, at man fÃ¥r sig en god steak - fx pÃ¥ den berømte Big Texan Steak Ranch, der serverer jer en gratis steak, hvis I kan spise steak og tilbehør inden for en time. Det er vel at mærke steaks i Texas’ format. SÃ¥ kan I selv regne størrelsen ud.
I New Mexico er der heller ikke meget tilbage af den oprindelige Route 66, der stort set på hele strækningen er blevet erstattet med motorvej. Dog er der lidt Route 66-stemning i Albuquerque med diverse moteller, diners, o.s.v.
I Tucumcari i det østlige New Mexico ligger det hyggelige Blue Swallow Motel, som jeg selv har boet på, og som betragtes som en klassikerne på Route 66. Stedet har bl.a. egne garager til hvert værelse. Så her kan I overveje en overnatning, hvis det passer ind i tidsplanen. I det vestlige New Mexico er der flere strækninger af Route 66, som er bevaret. Flere af dem ret kuperede, men de bør naturligvis udforskes. Jeg har dog hørt, at vejbelægningen nogle steder er i en ret dårlig forfatning.
I Arizona er der flere ting, jeg ville sætte kryds ved. I den østlige del af Arizona kommer I både forbi Painted Dessert og Petrified Forrest, en forstenet skov med millioner af år gamle træstammer. Jeg begik desværre den fejl, at køre forbi disse to naturseværdigheder, da jeg var forbi, men jeg har hørt, at begge steder skulle være interessante at bruge et par timer på.
Arizona har også det enorme Meteor Crater, en kæmpe hul i jorden fra et meteornedslag for millioner af år siden. Her kan I overveje at bruge et par timer - entreprisen er dog ret høj, som jeg husker det, og så meget er det heller ikke at se. Så det kan eventuelt springes over, hvis tiden er knap.
I det centrale og den vestlige del af Arizona venter der endnu flere spændende oplevelser. Flagstaff er jo indgangsporten til Grand Canyon og en rigtig Route 66 by med masser af klassiske moteller. Og længere vestpå trækker Route 66 sit eget spor langs kanten af Grand Canyon gennem byerne Seligman og den noget større by Kingman, hvorfra man kan dreje fra mod Las Vegas.
Husk ogsÃ¥ at Hualapai-stammen har bygget en berømt glasbro ud over Grand Canyon, stedet kaldes populært for Grand Canyon West. Jeg har ikke selv været der, men jeg ved at vejen derud er blevet forbedret pÃ¥ det seneste, men hovedparten af turen er stadig grusvej. Og sÃ¥ er prisen for at gÃ¥ ud pÃ¥ glasbroen ret høj, sÃ¥ det skal virkelig være noget, I har lyst til at bruge bÃ¥de tid og penge pÃ¥, hvis I vil “teste” glasbroen.
Og resten kender I jo: Oatman, den gamle mineby på Route 66, Hackberry Generel Store, o.s.v. Angående hoteller i Las Vegas, så kender jeg ikke umiddelbart det omtalte kasinohotel med det nævnte hesteshow, så her kan jeg ikke hjælpe jer.
Jeg håber, I kan bruge ovenstående inputs, og vil i øvrigt anbefale jer at nærlæse min guide til Route 66 stat for stat, hvor der står meget mere om seværdighederne langs Route 66 - http://www.highways-usa.com/route66/
Rigtig god tur til Californien i april.
april 4th, 2010 at 22:18
Lige en lille tilføjelse til mit svar om Route 66 og Grand Canyon: Det er faktisk byerne Seligman og Kingman, at I kører langs kanten af Grand Canyon på den gamle Route 66, men I kan dog ikke se Grand Canyon fra landevejen.
Men hvis I vil ud til Grand Canyon her, så kan I i den lille flække Peach Springs på Hualapai Lodge få information om, hvordan I kommer ud til kanten. Det er noget med at købe en tilladelse af Hualapai indianerne, som ejer den jord, der støder op til Grand Canyon i den vestlige ende af kløften. Hualapai-indianerne arrangerer også rafting ture på Colorado floden gennem Grand Canyon, og disse ture starter også på Hualapai Lodge.
Det er dog alt andet lige betydeligt nemmere og billigere at vælge den “rigtige” Grand Canyon National Park nord for Flagstaff. Men Hualapai stammen har altsÃ¥ en række alternative Grand Canyon-tilbud til de eventyrlystne turister.
Så fik vi lige det på plads ;o)