Krav til danske kørekort i USA
Redaktionen har modtaget dette spørgsmål om krav til ens danske kørekort, når man skal leje bil i USA:
Vi skal til USA til sommer. Jeg har haft kørekort i mange år, har stadig det gamle bløde plastikkørekort. Skal det laves om til det nye hårde kort, og skal jeg bruge et andet form for kort? Jeg har hørt, at man evt. skal have et andet form for kørekort, har I hørt noget om det? Vi vil leje bil i Orlando International Airport. Er der noget, vi skal være opmærksomme på der?
Tak for svaret, Helle Jensen
december 30th, 2010 at 11:54
Hej Helle: Du behøver ikke skifte dit gamle EU-plastikkørekort ud, som er foldet på midten (jeg går ud fra, at det er den model, vi taler om), fordi du skal til USA til sommer. Det gamle lyserøde EU-kørekort er lige så godt som dokumentation overfor myndigheder og biludlejere, som det nye EU-kørekort i kreditkort størrelse.
Al erfaring viser, at du sagtens kan klare dig med et dansk kørekort i USA – bÃ¥de overfor politiet, hvis du skulle blive stoppet af en amerikansk færdselsbetjent – og overfor biludlejningsselskabet, der skal se dit kørekort, nÃ¥r du afhenter din udlejningsbil i Orlando.
Men hvis du foretrækker det, kan du få udstedt et internationalt kørekort hos Borgerservice i din kommune. Prisen er 25 kroner, og du skal også medbringe et pasfoto. Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsen. Men husk at du også skal medbringe det rigtige kørekort til USA. Faktisk viser erfaringen, at man i USA hellere vil se dit rigtige kørekort end det internationale, der er et stort papkort med foto, hvor den danske tekst fra danske kørekort er oversat til alverdens forskellige sprog.
Rejsen du rundt i 3. verdens lande og ikke engelsksprogede lande er det en rigtig god ide at have det internationale kørekort med sig. Men i USA og Canada – og Australien og New Zealand for den sags skyld – er det min vurdering, at du ikke behøver det internationale kørekort. Men udgiften pÃ¥ de 25 kroner er jo begrænset, sÃ¥ det er op til dig selv, om du gerne vil have det med som en ekstra sikkerhed.
AngÃ¥ende Orlando International Airport og billeje, sÃ¥ ligger alle de store udlejningsselskaber i enten Terminal A eller B pÃ¥ Level 1 – det vil sige i stueetagen. I slipper altsÃ¥ for at skulle ud at køre med transferbus, for at fÃ¥ udleveret jeres udlejningsbil. Enkelte udlejningsselskaber har dog kontor udenfor lufthavnen. I kan se, hvilke udlejningsselskaber, der er placeret i lufthavnen via dette link: http://www.orlandoairports.net/transport/rental_cars.htm
Læs mere om færdselsregler i USA, billeje og biludlejningsselskaber, trafikkultur med videre i vores sektion med rejsetips, fx http://www.highways-usa.com/rejsetips/biludlevering.php
juli 26th, 2011 at 10:28
Vi vil tage vores egne trikes med til USA og køre rundt en måneds tid. Da trikes (trehjulet motorcykel) er registreret som bil i Danmark og kræver kørekort til bil, er spørgsmålet, om vi kan køre med dette i USA.
Med venlig hilsen
Kenn Ronesfelt
juli 27th, 2011 at 08:21
Hej Kenn, jeg er desværre ikke inde i reglerne omkring motorcykler i USA, da jeg ikke selv har kørekort til MC, men mit umiddelbare bud er, at det ikke vil være noget problem at køre med jeres dansk indregistrerede trehjulede motorcykel i USA, da der findes masser af specielle motorcykler i USA i forskellige udformninger.
Hvilke krav amerikanerne stiller til kørekort til sÃ¥danne køretøjer, har jeg ingen anelse om. Som jeg læser dit spørgsmÃ¥l, sÃ¥ er du i tvivl om, hvorvidt man skal have kørekort til motorcykel, for at mÃ¥tte køre med “den trehjulede” i USA – eller om kravene er de samme som herhjemme, og at man dermed kan “nøjes” med et kørekort til bil. Umiddelbart vil jeg tro, at reglerne følger de danske regler, men det er kun mit personlige bud. De amerikanske regler kan i øvrigt varriere fra stat til stat.
Jeg vil anbefale jer at tage fat i nogle MC-kyndige, der er vant til at køre motorcykel i USA. De kender muligvis svaret. Prøv at kontakte et af de mange rejsebureauer, der arrangerer motorcykelrejser i USA. Du kan se en liste over danske rejsebureauer med speciale i motorcykelrejser i USA på dette link: http://www.highways-usa.com/rejsetips/motorcykler.php
Prøv fx at kontakte Hans Jakob Sternkopf fra MC Rejser. Han er en meget erfaren herre, når det gælder motorcykelrejser i USA, http://www.mc-rejser.dk/