Immigrationstjek ved mellemlanding i USA
Vi har modtaget dette spørgsmål om immigrationskontrol og toldbehandling ved mellemlandinger i amerikanske lufthavne:
Hvordan forholder det sig med mellemlanding i USA? Vi overvejer kraftigt at flyve til enten Chicago eller Atlanta her til sommer. Og de billigste billetter er desværre med mellemlanding i USA, typisk Newark. Skal man stadig igennem immigration og hente sin kuffert og check-in igen i fx Newark eller er man bare i transit, som vi kender det fra Europa? M.v.h. Jacob
P.S: Vi er store fans af hjemmesiden, den har givet os masser af inspiration.

juni 30th, 2010 at 09:02
Det korte svar på jeres spørgsmål er et klart JA! Der er ingen vej udenom immigrationskontrollen og toldtjek i den første amerikanske lufthavn, I lander i - også selvom flyturen går videre til fx Chicago eller Atlanta efter en mellemlanding. Så har I en mellemlanding i fx Newark, skal I her igennem immigrationskontrollen og efterfølgende toldtjek - hvor I netop får fornøjelsen af at skulle hente jeres kuffert, slæbe den med gennem den amerikanske toldinspektion, smide den op på et nyt bagagebånd, der så fragter den ud til jeres videre flyforbindelse.
Vil man slippe for dette besvær, kan det godt betale sig at give lidt ekstra for flybilletten, for at flyve direkte til ens destination. Og netop i jeres tilfælde er der jo direkte flyforbindelser til både Atlanta (Delta Airlines) og Chicago (SAS) fra København. Man får som bekendt, hvad man betaler for.
Som en lille krølle pÃ¥ historien kan det nævnes, at flyver man via Toronto i Canada og videre til USA, sÃ¥ foregÃ¥r immigrationskontrollen til USA faktisk i Toronto Lufthavn, da amerikanerne har en fremskudt forpost i netop Toronto. Denne problematik er blevet ekstra aktuel med Air Canada’s nye direkte flyrute mellem København og Toronto, der Ã¥bende den 25. juni 2010.
Apropos immigrationskontrol, så har vi her på Highways-USA.com tidligere nævnt, at den velkendte grønne formular, som man har skulle udfylde ombord i flyet, nu er bortfaldet, fordi de samme oplysninger afgives via den elektroniske ESTA-formular.
Men vi har åbenbart glædet os lidt for tidligt for flere flyrejsende til USA har fortalt os, at de her i juni måned stadig skulle udfylde den grønne papirformular ombord på flyet. Så selvom de amerikanske myndigheder selv har været ude at fortælle, at formularen ville bortfalde, så er det altså ikke sket endnu. Hvornår man så slipper for at skulle udfylde den grønne formular ombord på flyet, ved vi ikke noget om på nuværende tidspunkt.
juli 1st, 2010 at 22:17
Hej Henrik, tak for svar. Vi “googler” pÃ¥ liv og løs for at finde de bedste billetter, nok med mellemlanding i Europa til en kommende tur til Chicago-Minneapolis, hvis ikke SAS lige dumber prisen pÃ¥ direkte tur.
Mvh. Jacob
juli 14th, 2010 at 21:20
Et tip er at undgå immigration i washington. De er simpelthen så langsomme at det er uhyggeligt. Jeg er rejst ind gennem Washington, Newark og Chicago og de to andre steder glider det meget lettere.