Helikopterture over Grand Canyon
Redaktionen har modtaget dette spørgsmål om helikopterture fra Las Vegas og ud over og ned i Grand Canyon:
Vi skal på vores USA-rundtur på den amerikanske vestkyst i september 2010 bl.a. besøge Las Vegas, og vi vil meget gerne på en helikoptertur til Grand Canyon med firmaet Papillon. Vi har hørt godt om dette firma fra andre, der har prøvet dem. Har I erfaring med, om en sådan tur bør bestilles hjemmefra på forhånd, og hvis det er tilfældet, ved I så hvordan man får udnytter eventuelle rabatkuponer ved online bestilling via web? Har I eventuelt andre tips omkring helikopter ture til Grand Canyon?
Mvh Lene Fagerstrøm
P.S: Tak for en supergod hjemmeside. Den har jeg haft megen glæde af.
august 23rd, 2010 at 16:27
Nu har jeg researchet lidt på de aktuelle operatører af helikopterture over Grand Canyon, og helikopterture over Grand Canyon generelt.
For lige at give et overblik, sÃ¥ er der grundlæggende tre steder, man kan flyve ud fra, nÃ¥r man vil flyve helikopter over Grand Canyon: Enten ud af Las Vegas, Boulder City (i Papillons tilfælde) eller direkte fra kanten af Grand Canyon. Her kan man sÃ¥ igen vælge mellem Grand Canyon South Rim, der er det officielle hovedkvarter for Grand Canyon National Park – eller Grand Canyon West, hvor den berømte hesteskoformede Grand Canyon Skywalk med glasbund befinder sig. Den ligger cirka halvejs mellem Las Vegas og den “rigtige” Grand Canyon National Park. Grand Canyon Skywalk er drevet af Hualapia indianerne.
Langt de fleste vælger at flyve ud af Las Vegas, så man sparer køreturen ud til selve Grand Canyon. Alt efter hvilken helikoptertur man har købt, skal man afsætte mindst tre-fire timer til turen inkl. transport fra hotellet til flyvepladsen, sikkerhedsinstruktioner, selve flyveturen, eventuel landing i bunden af Grand Canyon, returflyvning og returnering til hotellet. De fleste helikopterture inkluderer en overflyvning over Hoover Dam og Lake Mead, selve flyveturen ned gennem Grand Canyon og landing i bunden af Grand Canyon ikke langt fra Colorado floden. Hvert helikopterselskab har deres egne landingspladser nede i Grand Canyon. Hertil kommer tilbageflyvning inkl. en overflyvning over The Strip i Las Vegas.
Man kan så tilkøbe diverse ekstrapakker, fx champagne og frokost i bunden af Grand Canyon (hos nogle selskaber er dette med i prisen), mellemlanding ved Grand Canyon Skywalk inkl. en tur ud på glasbroen over Grand Canyon fra toppen, riverrafting på Colorado Floden, hesteridning, jeepture, etc. Men så er man også oppe på noget der ligner aktiviteter en hel dag. Priserne starter ved cirka 250 dollars pr. person for de korteste ture ud af Las Vegas ud over Grand Canyon uden mellemlanding op til 600-800 dollars pr. person, hvis man byde skal have frokost nede i bunden og nå en tur ud på Grand Canyon Skywalk, køre med jeep, osv.
Følgende selskaber dukkede op, da jeg søgte efter helikopterture over Grand Canyon på Google:
Maverick Tours:
Har egen terminal tæt ved The Strip (ifølge egne oplysninger), og folk afhentes ved hotellet. Diverse flyveture ud af Las Vegas, alle med landing i bunden af Grand Canyon og inkl. let frokost og et glas champagne. Beregn cirka 3-4 timer til hele turen. Prisen starter ved 460 dollars pr. person (august 2010). Tilbyder også særlige aftenture med solnedgang og aftenture over The Strip i Las Vegas.
Mere på http://www.maverickhelicopter.com
Papillon:
Flyver ud af Boulder City, cirka en god times kørsel fra Las Vegas. Man afhentes ved hotellet i bus i Las Vegas. Herfra flyves ud til Grand Canyon med landing i Grand Canyon, hvor man opholder sig i 15 minutter og får et glas champagne, inden der flyves retur til Boulder City, hvorfra man køres i bus retur til Las Vegas. Transporttiden er forholdsvis lang i forhold til flyvetiden. Også mulighed for udvidet tur med frokost og længere ophold i bunden af Grand Canyon. Priserne starter ved 260 dollars med mulighed for diverse tilvalg af jeepture, ridning, rafting, etc.
Mere på http://www.papillon.com
Viator:
Tilbyder flere forskellige ture med helikopter over Grand Canyon. Der flyves ud af Las Vegas, og folk afhentes i limo ved hotellet. Flyvetiden er 45 minutter hver vej, der landes i den vestlige del af Grand Canyon, hvor der serveres en picnic og et glas champagne. Priserne starter ved 300 dollars pr. person (august 2010). Websitet er delvist oversat til dansk, og priserne er i danske kroner. Det er desværre ikke en fordel, for det gør det svært at sammenligne priserne med de øvrige opreatører. Sitet virker umiddelbart lidt rodet, og hovedparten af informationerne er stadig på engelsk.
Mere på http://www.viatorcom.dk
Grand Canyon Tour Company:
Den første operatør med helikopterflyvninger over Grand Canyon, og umiddelbart min egen favorit, hvis jeg skulle vælge: Flyver med de sÃ¥kaldte ECO STAR-helicoptere, der giver bedre komfort og bedre udsyn end andre modeller. Flyver ud af McCarren Airport i Downtown Las Vegas – folk afhentes i limo pÃ¥ hotellet. Mest populære tur inkluderer overflyvning af Hoover Dam og Lake Mead. m.v. samt ophold i bunden af Grand Canyon i 30-40 minutter. Effektiv flyvetid cirka 2 timer. Der afsluttes med en overflyvning af The Strip i Las Vegas.
Tilbyder også flyvninger ud til Grand Canyon West med Skywalk, hvor entre til Skywalken er inkluderet i prisen, og man slipper for at stå i kø. En interessant mulighed, da vejen ude til Grand Canyon West med Skywalken er ret dårlig over flere miles.
Grand Canyon Tour Company’s website er ganske overskueligt og lige til at gÃ¥ til. Eneste problem er, at du skal oplyse dit navn og vægt(!) i pounds ved reservationen!!! En kilo til pounds-omregner kan findes pÃ¥ http://www.healthyweightforum.org/eng/converter.asp Mere on Grand Canyon Tour Company pÃ¥ http://www.grandcanyontourcompany.com
Det korte svar er altså, at jeg ville droppe rabatkuponen til Papillon, og i stedet booke hos Grand Canyon Tour Company, hvor jeg tror I får den største oplevelse, når jeg sammenligner de forskellige aktører.
Rigtig god tur ud over Grand Canyon, Las Vegas og det øvrige Nevada, Arizona og Californien.
Læs mere om:
Grand Canyon South Rim
Grand Canyon North Rim
Grand Canyon Skywalk
oktober 4th, 2010 at 15:35
Netop hjemkommet efter en forrygende tur til USA, syntes jeg lige folk herinde skal have lidt feedback vedrørende det firma, vi valgte at benytte på anbefaling fra Henrik Lange (Grand Canyon Tour Company).
Supergod service; Vi blev hentet til tiden i Limousine. Kørt til McCarren Airport, som ligger for enden af The Strip. Det tog kun 10 minutter. God information om sikkerhed o.s.v. 1 time og 45 minutter effektiv flyvetid i luften med en yderst kompetent pilot, som fortalte os en masse om de forskellige steder, vi så. Fantastisk tur man aldrig glemmer. Cirka 35 minutter på bunden af Canyon’en med god udsigt til Colorado River (incl. champagne brunch). Helikopterturen afsluttede med en tur henover The Strip. Og så tilbage til hotellet igen med samme chauffør i limousine. Den tur får 5 ud af 5 stjerner.
Vi brugte i alt 2 timer og 45 minutter på denne supertur, og vi følte, at vi fik meget for pengene. Kan bestemt anbefales. Så tak hjælpen!
Mvh Lene Fagerstrøm
januar 10th, 2012 at 11:12
På baggrund af anbefalingen fra Henrik Lange og responsen fra Lene Fagerstrøm har vi også forhåndsbooket denne tur, som vi skal på denne sommer (2012). Deres håndtering af bestilling m.v. har indtil videre været meget professionel.
februar 4th, 2012 at 17:12
OgsÃ¥ min man og jeg skal en tur til USA – Canyon country og ville gerne afsted pÃ¥ helikoptertur. Det lyder bare for fedt at skulle flyver hen over Colorado river. Men vi kommer nok ikke til Las Vegas, hvilke selskaber flyver fra Grand Canyon.
Venlig hilsen Bente