 |
Siden 1945 har Mary Mac's Tea Room i
Midtown Atlanta været et af sydstatsbyens kulinariske
fyrtårne. Menukortet er forankret i det klassiske sydstatskøkken
med solid mad, der skal mætte de sultne maver i Atlanta
- gerne til en fornuftig pris og som et måltid, der
kan indtages i en fart.
Atlanta er en af de kulinarisk mest interessante
byer i USA p.t. helt på linie med metropoler som San
Francisco og New York.
|
|
Hoteller
i Atlanta - Hotels.com 
Flybilletter
til Atlanta - FDM travel 
Restaurant
med historie
At det var en kvinde, der startede stedet op i 1945 var i
sig selv usædvanligt. Lige efter krigen var mange enlige
sydstatskvinder - der var blevet gjort til enker på
grund af 2. verdenskrig - henvist til at enten at vaske tøj
eller passe hus for andre. Men Mary McKinsey tog springet
ud som selvstændig, og inden længe var der så
meget gang i forretningen, at hun købte nogle af nabobutikkerne,
slog væggene ned, og omdannede dem til restaurantlokaler.

I 1962 solgte Mary Mac sin restaurant til en anden kvinde,
Margaret Lupo, som drev stedet videre helt frem til 1994,
hvor den nuværende ejer, John Ferrell tog over. Men
det er fortsat de klassiske kulinariske sydstatsdyder, der
dyrkes hos Mary Mac. Det er bl.a. ensbetydende med, at der
hver morgen tilberedes friske majskobler og bønner
i køkkenet, ligesom alt brød i restauranten
er friskbagt på stedet.
Southern Hospitality
Blandt de kulinariske specialiteter, som huset selv fremhæver,
er "pot likker" en lokal suppe lavet på kylling
og grøntsager med friskbagt cornbread til. Catfish
er en anden sydstatsklassisker: Friturestegt xxxfish. Naturligvis
serverer man også de navnkundige "fried green tomatoes".

Du må med andre ord ikke forveksle Mary Mac's Tea Room
med en engelsk tesalon. Et "tea room" i sydstaterne
er en regulær restaurant, og te i sydstatssammenhæng
er i langt de fleste tilfælde iste eller "sweet
tea". Faktisk kan det være svært overhovedet
at opdrive en regulær kop varm te på disse breddegrader.

Til gengæld dyrker man i allerhøjeste grad begrebet
"southern hosipitalily". Således skal du ikke
blive overrakset, hvis du pludselig får dig en velment
omgang rygmassage af en af tjenerne. Eller måske tilbyder
en af tjenerne ligefrem at made dig - især hvis du med
lidt for stor vantro stirrer på de lokale lækkerier.
Kendisser
hos Mary Mac
Mary Mac's Tea Room er i dag vidt berømt i Atlanta
og omegn, og masser af kendisser kommer fra tid til anden
hos Mary Mac. Således skulle skuespilleren Richard Gere
fra tid til anden bl.a. lægge vejen forbi Mary Mac's.
Listen over kendisser er lang, og de utallige fotos på
væggende i restauranten understreger stedets popularitet.
Atlanta siges i øvrigt at have en af de mest vibrerende
restaurantscener i de amerikanske storbyer, helt på
højde med klassiske gourmetmetropoler som New York,
San Francisco, Chicago og Los Angeles. Adskillige amerikanske
kokke med solide kulinariske ambitioner har slået sig
ned i Atlanta og driver i dag en række højt profilerede
restauranter i byen. Og det vel at mærke uden at priserne
er urimeligt høje. Faktisk kommer I rigtigt langt for
20 dollars pr. person inkl. drikke.
Læs mere på:
www.marymacs.com

www.twourbanlicks.com

www.rathbunsrestaurant.com

Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange
|