Flybilletter Billeje i USA Hoteller Rejseforsikring Pasregler Rejsebøger Facebook Twitter Blog
Rejsetips USA
Nationalparker
Storbyer
Route 66
California Highway 1
Florida Keys
U.S. 61
Om Highways-USA.com

 

Highways-USA.com


 

Storbyer i USA
 
• Atlanta, Georgia
 
• The World of
  Coca-Cola
  • Georgia Aquarium
  • Martin Luther
  King Memorial
  • Jimmy Carter
  Center og Library
  • High Art Museum
  • Atlanta Cyclorama
 
• Atlanta Airport
  • Hoteller i Atlanta
  • Metro og busser
  • Restauranter



Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til 
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)


Metro og bybusser i Atlanta

Afholdelsen af de oplympiske lege i 1996 var for alvor med til at toptune Atlantas offentlige transportsystem, der i dag består af et velfungerende Metro-system og en lang række busliner.

Faktisk kan du uden de store problemer klare dig fint med tog og busser i Atlanta, når du skal rundt til byens seværdigheder. Både busser og metrotogene er velholdte, og der er ikke grund til at være utryg ved at bruge den offentlige transport.

Hoteller i Atlanta - Hotels.com
Flybilletter til Atlanta - FDM travel


Velfungerende, sikker og billig transport
Kernen i Atlantas offentlige transport er byens to hovedmetrolinier: Dels den nord-sydgående metrolinie fra den internationale lufthavn i syd via downtown til en række af de velhavende nordlige forstæder, og den øst-vest gående line, der kører på tværs af byen. De to linier krydser hinanden i downtown på stationen Five Points.

Undergrundsstationen Five Point i downtown ved shoppingcentret Underground Atlanta er samtidig udgangspunkt for de fleste af byens buslinier, som dækker de områder, der ikke er betjent af metroen. Både busser og metro er trygge at færdes i på de fleste tidspunkter af døgnet, og du kan køre videre på samme billet i både bus eller tog. Prisen for en billet inkl. et skift undervejs er beskedne 1,75 dollars - cirka 10 kroner - uanset hvor langt du skal omkring i Atlanta.

Direkte tog til og fra lufthavnen

Da den nord-sydgående metrolinie har sit udgangspunkt i Atlantas internationale Hartsfield Jackson Airport, er det nemt at komme ind til downtown med offentlig transport. Med andre ord kan du spare penge på både parkering og skære et par dage af udlejningsperioden, hvis du venter med at afhente din udlejningsbil et par dage.

Som en ekstra service til turister findes der to specielle buslinier i downtown - Atlanta Tourist Loop - der kører rundt i ring til nogle de mest populære seværdigheder i byen, herunder Georgia Aquarium og World of Coca-Cola. Begge linier kører med halv times intervaller i dagtimerne. Atlantas offentlige transportsystem hedder i øvrigt Marta - en forkortelse for Metropolitan Atlanta Rapid Transit Authority.

Læs mere på:
www.itsmarta.com

Af Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange





Highways-USA som link  |  Highways-USA som startside  |  Highways på Facebook  |  Highways på Twitter  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2005 - 2012 Highways-USA.com. Alle rettigheder forbeholdes.