|
 |

 |
 |
Den største nyskabelse på
turistfronten siden OL i Atlanta i 1996 er uden tvivl byggeriet
af Georgia Aquarium, der påstås at være
det største akvarium i verden, målt i kubikmeter.
I hvertfald råder det nye akvarie-kompleks
over verdens største vandtank på ikke færre
end 23,8 millioner liter vand. Set fra oven giver det et vandareal,
der har samme størrelse som arealet på en stor
håndboldbane.
|
|
Hoteller
i Atlanta - Hotels.com 
Flybilletter
til Atlanta - FDM travel 
Fra de aktiske farvande til troperne
Du kan vælge mellem fem forskellige temature gennem
akvariet, der hver især repræsenterer et stykke
vandkultur fra forskellige egne af verden. Den mest imponerende
og længste rundtur er Coldwater Quest, hvor du kan nye
synet af hele fire hvide Beluga-hvaler, hvis optræden
leder tankerne hen på et stykke ballet. Coldwater Quest
er repræsenterer fisk fra de aktiske farvande.

Lige så imponerende er Ocean Voyager, hvor den føromtalte
gigantiske vandtank indgår med utallige indbyggere i
alle størelser - herunder rokker, hajer og et utal
af andre fisk. Et af højdepunkterne er den lange glastunnel,
hvor du er omgivet af vand på tre sider. Glasset er
dog så tykt - 60 cm - at du ikke behøver frygte
at få våde fødder.

På rundturen gennem de tropiske farvande, Tropical Diver,
er det især farverige fisk fra bl.a. farvandet ud for
Floridas vestkyst og det tilhørende koralrev, som du
kan opleve. Og i River Scout får du mulighed for at
udforske det mangfoldige dyreliv i alverdens floder. Endelig
er Georgia Explorer et særligt tilbud til hjemmepublikummet,
hvor dyrelivet ud for Georgias Atlanterhavskyst bliver visualiseret.
Ud over de mange akvarier har Georgia Aquarium naturligvis
også en veludstyret souvenirbutik, og du kan også
gå en tur i 3D-biografen, hvor man viser skiftende 3D-forestillinger
om havets mangfoldighed.

Akvarium
til 290 millioner dollars
Det er Bernie Marcus, grundlægger af butikskæden
Home Depot, som er det amerikanske svar på Ikea og som
har sit hovedkvarter i netop Atlanta, der har smidt de 290
millioner dollars på bordet, det har kostet at opføre
akviriet. Dermed er Atlanta rykket lidt tættere på
kysten - noget som indbyggerne i den vitale sydstatsby, der
ligger et par timers kørsel fra Atlanterhavet, har
sukket efter længe, og som nu delvist er gået
i opfyldelse.

Georgia Aqurium er i alle henseender stort, og du skal afsætte
mindst en halv dag til dit besøg. Ellers når
du ganske enkelt ikke igennem komplekset, hvis du også
skal have tid til at nyde de mange fisk. Det nye akvarium
rider stadig på en bølge af popularitet blandt
masser af amerikanerne i hele det sydlige USA. Derfor er det
en rigtig god ide at komme tidligt, da du ellers risikerer
ganske enkelt slet ikke at blive lukket ind p.g.a. trængsel.

Det
er også muligt at reservere tid op til seks måneder
i forvejen på Georgia Aquariums hjemmeside - noget der
kan være en god ide, hvis du er i Atlanta i højsæsonen
om sommeren. Af sikkerhedsmæssige grunde skal du i øvrigt
gennem et sikkerhedstjek inden du får adgang til de
hellige haller.
Læs mere på:
www.georgiaaquarium.org

Af
Henrik Lange, Highways-USA.com
Fotos: Henrik Lange
|
|